Den danske modstandsbevægelse

Imellem den første og anden verdenskrig var stemningen domineret af den succesfulde danske neutralitetspolitik under første verdenskrig. Den danske regering var sikker på at en venligsindet holdning overfor tyskerne kunne forhindre fjendtligheder. Som et resultat af dette blev det danske forsvar reduceret til et niveau, hvor det ikke havde nogen afskrækkende værdi, og landet ikke kunne forsvares tilstrækkeligt. Da Tyskland invaderede talte hæren 14.500 mand. I 1939 var omkring 30.000 mand var blevet mobiliseret, men disse var senere blevet hjemsendt igen. I 1940 blev der ikke foretaget nogen mobilisering for ikke at provokere Tyskland. Operation Weserübung Tyskland interesserede sig egentlig ikke meget for Danmark. Målet med Weserübung, angrebet på Norge og Danmark, var at få adgang til flådebaser på Norges kyst og at hindre de allierede i at blokere den tyske adgang til den svenske jernmalm, som blev sendt igennem de norske isfri havne til Tyskland. For at opnå luftoverlegenhed i det norske angreb, var det nødvendigt at få kontrol med flyvebaser i det nordlige Danmark, og de første tyske angrebsplaner opererede kun med adgang til de vigtigste strategiske punkter i Danmark, uden at angribe hele landet. Altmark affæren den 16. februar 1940, hvor britiske styrker bordede et tysk skib i norsk farvand for at befri britiske fanger, overbeviste Hitler om at Norge og Danmark hverken kunne, eller var i stand til at beskytte deres neutralitet imod en allieret aggression, og som et resultat heraf blev det besluttet at hele landet skulle erobres. German troops are airlifted into the Aalborg airport. Tyske tropper bliver landsat i Aalborg lufthavn i Ju52 transportmaskiner Da angrebet kom var Danmark uforberedt. Angrebet var det første i en ny form for krigsførelse, hvor man søgte overraskelsen frem for diplomatisk pres i forvejen. Advarsler var blev modtaget fra en anti nazistisk lækage i det tyske efterretningsvæsen, men de blev ignoreret, og kun nogle få enheder var alarmeret. Den 9. april 1940 blev regeringen overrakt det tyske ultimatum. Den protesterede, men accepterede imens bombemaskiner fløj over byen. Pga. tidligere forsømmelser var ingen effektiv modstand mulig, for regeringens mål var at mindske lidelserne til et minimum. Mens denne holdning fik Danmark igennem krigen med et minimum af tab, var den også tæt på at ekskludere Danmark fra de allierede nationer. Det tyske angreb blev udført med henblik på, at tage alle de strategiske områder i besiddelse. Grænsen blev overskredet flere steder. Landsætninger fra havet blev foretaget i hovedstaden, de større havne og ved hovedovergangene imellem de danske øer. Den første landsætning i krigshistorien fra luften, blev udført ved Masnæsø fæstningen, der kontrollerede broen fra Falster til Sjælland og ved Aalborg lufthavn. Operationen var så vigtig for tyskerne, at hemmeligheden omkring luftbårne enheder der skulle have bevaret til offensiven i vest, blev afsløret. Endnu en innovativ del af planen for den tid, var, at alle dele af angrebet på både Danmark og Norge, blev udført næsten på den samme tid, for at opnå overraskelse. Kun nogle få steder blev der kæmpet, under de 4 timer kampen varede fra angrebet startede til kapitualtionen trådte i kraft. I den sydlige del af Jylland kom nogle få enheder i kamp, og også ved Amalienborg blev der kæmpet. 11 soldater blev dræbt under angrebet. Modstandsbevægelsen Den danske modstandsbevægelse var meget begrænset indtil krigens vendepunkt kom i 1942, men fra det tidspunkt voksede den hurtigt. Hovedoperationene omfattede industriel- og jernbanesabotage der skulle hindre troppetransporter fra Norge. Imens operationerne havde en økonomisk virkning på Tyskland, opnåede de aldrig en størrelse hvor partisanaktiviteter overtog