Tirsdag morgen den 9 april 1940, husker jeg da tyskerne kom, de kom marcherne ind i mit elskede Danmark, helt uden modstand overgav vi os til tyskerne, jeg husker at de hurtigt lavede reger for hvad man måtte efter klokken 8, ingen måtte køre ud efter klokken 8, og alle kvinder og børn skulle blive hjemme efter klokken 6, mange af mændene blev behandlet som slaver de tyske soldater voldtog vores kvinder som det passede dem. Tyskerne patruljerede i gaderne for at sikre sig at der ikke ville blive uroligheder i gaderne, men tyskerne ønskede heller ikke at konfrontere sig med danskerne. Som sædvanlig skulle jeg møde på redaktionen torsdag morgen, og der var fyldt med tyske soldater, de var meget strikte og kom med helt nye regler som skulle overholdes, alle de historier der blev trykt i avisen skulle godkendes af soldaterne først,(censur) jeg tænkte tit over om de virkelig var så kyniske at kunne finde på at så ihjel for en historie der var kritisk over for de tyske soldater, og ja det var de, mange af mine kollegaer likvideret for at skrive nogle kritiske historier om tyskerne eller trykte aviser uden af de var blevet godkendt.
Længe havde jeg hørt om de danske oprøre som lagde bomber på togskinnerne, for at forhindre tyskerne i at komme med flere våben ind i Danmark, det var dem man hylede som de danske helte, dem som ture at sætte deres liv på spil for at forsvare Danmark, selvom kongen beordrede folket til ikke at gøre modstand, mange tyskere så bare lille Danmark som en mellem station til Norge. Redaktionen blev lukket grundet af manglerne journalister som frygtede at komme på arbejde. Jeg husker en dag hvor jeg var syg og blev hjemme fra redaktionen, der gik ikke langt tid før der blev banket på døren, de ville vide hvorfor jeg ikke var dukket og de ville sikre sig at der ikke var noget.
Det er gratis at oprette en konto