Det var so en helt almindelig dag, da jeg så dem dø 19.maj 1993. Men alligevel gjorde dette billede mig meget mere ondt, end de andre jeg har taget før.
Det er den 19.maj 1993: Jeg vågnede i mit dejlige hus. Først så jeg mine elskede kone, hun havde rødt hår med krøller og var i sin fine natkjole som jeg gav hende til jul. Jeg går op for at få mig lidt mad og bagefter går jeg på arbejde.
Jeg gik på arbejde, hos bladet Slabodna Bosna. Jeg satte mig sammen med Klaus, min ven og kollega, som jeg plagede. Vi talte om hvad nyt der var sket og om krigen i vores land, fordi vi skulle ud for at tage billeder og finde en god historie. Vi går så ud i byen for at finde en historie til bladet, men finder dog bare det sædvanlige: mange huse der er til salg, fattigdom og folk der gik med våben til selvforsvar. Det var ikke nok, fordi det var hoved historien i går. Så vi besluttede at skille os ad.
Jeg gik gennem vestersiden af byen, mens Klaus gik gennem østersiden. Jeg troede ikke jeg ville finde noget særligt, fordi de var mærkværdigt stille. Men så lidt efter min beslutning, så jeg to kendte politikere gå på pub og fik et rigtigt godt billede af dem. De prøvede at gemme deres identitet bag deres kluns, det skulle nok give et praj til historien. De var i nogle flotte ledersko med sølver spenne og cowboy bukser. Også havde de en extra flot hvid skjorte bag lederjakken, det var derfor jeg kende dem igen.
Det er gratis at oprette en konto