Der var engang et gammelt køleskab. Ja, det hørte til de ældste af slagsen, men fungerede stadig, som det skulle.
På den smalle hylde øverst stod smørret alene. Lige under hyggede tomaten og spinaten sig med det hakkede kød. I skabslagen lænede sødmælken sig op ad skummetmælken. Mindst plads var nederst, hvor rådkålen og hvidkålen lå tæt i den ene side, mens plasticposer med løg og gulerødder bredte sig over resten. Alle kendte deres rette plads, og der var trygt at være i det lille skab.
Men en dag blev der rykket rundt på det hele, da en fremmed fra de varme lande flyttede ind. Det var Chili, der træt efter en lang flyvetur landede på den øverste hylde. Hun kom til at stå lige ved siden af smørret, der blev chokeret over at skulle dele sin faste plads med en anden. For han var vant til at stå der alene, ja, var nærmest født til det.
Først var han helt tiltrukket, men efter et stykke til lettede han alligevel på låget:
”Og hvem er du så, hvis man må spørge? Sådan en som dig har vi ikke set før.”
”Jeg hedder Chili,” sagde den nye og rystede så meget af kulde, at hun kom til at skubbe til ham.
Det er gratis at oprette en konto