...lod sig ikke mærke ved det. Hun rystede blot af al den kulde. Det var hun ikke vant til i hendes hjemland. Smørret havde striks besluttet, at han ikke ville have noget at gøre med den nye nabo. Tomaten og spinaten blev nysgerrige for at få af vide, hvem deres nye overbo var, de begyndte at hviske om at tage op og besøge hende. Det var ellers ikke noget, man normalt gjorde, men denne tirsdag morgen fik tomaten lyst til at besøge sin nye overbo. Hun listede stille op til dem for ikke at vække menneskerne i huset. Chilien så overrasket på tomaten, da hun kom derop. "Jamen hejsa, hvor kommer du så fra?" spurgte tomaten venligt. "Jeg hedder Chili, jeg kommer fra et land sydpå" svarede hun genert. Hun havde ikke regnet med, at nogle af de andre i køleskabet ville være så venlige efter hendes møde med smørret. "Halløj med dig så, vi får ellers ikke mange nye her." sagde hun smilende og fortsatte: "Vi plejer at lade det sure mukkehoved til smørret være, for han er aldrig til noget" hun blinkede til hende. "Jamen hov! Du fryser jo" udbrød hun, "er du ikke vant til kulde?". Chili rystede på hovedet og klaprede med tænderne. "Jamen lille skat dog" sagde tomaten, "vent du her, så kommer jeg med noget varmt til dig". Og lige så hurtigt som hun var kommet, gik hun igen. Chili skælvede af kulde. Hun havde aldrig oplevet sådan noget før. Hvorfor var der så koldt herinde? Det måtte jo være mindst 20 minusgrader. Hun håbede bare, at tomaten mente, at hun ville komme med noget varmt til hende. Lidt efter kom tomaten tilbage. I hånden havde hun et lille krus, der dampede. Chili så på kruset. Det så varmt ud. Var det mon til hende? Tomaten kom hen til hende og rakte hende kruset. "Er det til mig?" spurgte Chili forsigtigt. Tomaten nikkede smilende og gav hende kruset med den varme drik. Chili drak grådigt. Hun kunne slet ikke få nok. Drikken gjorde hende helt varm, og hun begyndte at huske. Huske hendes hjemland, det dejligste land i verden. Der var der masser som hende, og der var altid varme og sol. "Hallo? Er du der?" sagde tomaten bekymret. Chili kom til sig selv igen og nikkede. "Hvad var der dog i den himmerige drik?" "Blot varm mælk med lidt brændevin. Skummetmælken var så venlig at give en smule"
Det er gratis at oprette en konto