Samtalen mellem Sokrates og Agathon kommer på baggrund af Agathons tale, hvor han lovpriser Eros og(ifølge Sokrates) holder en tale, uden meget substans men til gengæld med fine retoriske virkemidler.
’begær og elskov er, går ud på det man ikke besidder, det man ikke er selv, det man savner’ s. 54 midt for’
Agathon og Sokrates er nu blevet enige om, at Eros
For at forstå Diotimas fremstilling af Eros må ens hoved være renset for misforståelser. Det er derfor, Sokrates kritiserer Agathons og de andres taler. De tror fejlagtigt, at det gælder om at vinde ved brug af smukke ord, men det gælder om at finde sandheden ved hjælp af præcise definitioner, og det er det, Sokrates vil have dem til at indse. Eros er ikke skønhed, men stræben efter skønhed. Det kan de godt forstå.
’men når Eros savner det skønne, og det gode er skønt, må han altså også savne det gode’ s. 55 midt for. De er tidligere blevet enige om, at Eros er noget man ikke besidder, derfor har Sokrates lige sagt, at Eros IKKE er skøn.
og så kan Sokrates slutte af med at referere, hvad Diotima har "lært" ham: Eros er et symbol på menneskenes evige længsel og stræben efter udødelighed med andre ord- Eros er et søgende væsen.
Det er gratis at oprette en konto