Ventetiden: det moderne menneskes værste fjende?

Undskyld ventetidenDet værste man kan udsætte detmoderne menneske for er ventetiden.

Det værste man kan udsætte det moderne menneske for er ventetiden.Er det værste man kan udsætte mennesket for, ventetiden? Vi lever i en verden hvor der er mennesker, der lever for under en krone om dagen, en verden hvor voldtægt ikke er en sjældenhed, en verden hvor vi ved der foregår tortur, og så påstår vi, at ventetiden er det værste. Tog man til et fattigt afrikansk land, hvor mad ikke altid er tilgængeligt, og påstod at det værste et menneske kunne opleve er ventetiden, ville man højst sandsynligt få en masse afrikanere efter sig.På trods af det kan jeg faktisk godt følge udsagnet langt hen ad vejen. Da vi ikke kan stille noget op imod ventetiden, og tiden i det hele taget. Vi mennesker har efterhånden fået udviklet så meget, at vi kan kontrollere rigtigt mange ting i vores liv og bestemme, hvordan tingene skal være, ja vi kan sågar snart kreere vores eget barns udseende. Men tiden kan vi ikke stille noget op i mod, det er en af de få ting vi som menneske ikke kan kontrollere, vi kan ikke bare sætte tiden frem for at undgå ventetiden, vi kan altså ikke undgå ventetiden. Det er langt de færreste, der oplever ventetiden som noget positivt, da ventetiden kun opstår, når vi venter på det vi gerne vil have skal ske, eller når vi ikke ønsker noget skal ske.Når vi bliver udsat for ventetid, forandrer vores verden sig næsten til en helt anden verden, hvor et sekund føles som flere timer, og vi kan ikke stille noget op imod det, vi er nødsaget til at være tålmodige. Vi frygter ventetiden så meget ,at vi hele tiden sørger for at holde os i gang med noget, indtil det vi venter på, indtræffer. Begrebet at tage tingene som de kommer, forsvinder mere og mere, for hvad nu hvis tingene ikke kommer og vi ender med at sidde og vente. Vi frygter det tomrum som der er i at vente, da vi ikke ved, hvad vi skal give os til. Vi deler vores hverdag op i dele, for at undgå tomrummet. Vi har fået opbygget et samfund, hvor vi som individer hader at vente. Jeg tror alle kender til følelsen af at vente, men der jo stor forskel på, hvad man venter på.Et eksempel jeg tror langt de fleste mennesker kan sætte sig ind i er ventetiden, når man står i kø. Jeg tror de fleste der har prøvet at stille sig bagi en kø, og med det samme blive sur, for nu skal vi jo til at vente igen, igen. Vi bliver rasende inde i, for det kan da heller ikke passer at jeg skal til at stå i kø nu igen. Vi opbygger næsten had til menneskene omkring os, altså hvem har ikke prøvet at stå i kø i supermarkedet og med det samme synes, at kassedamen gør sit arbejde for langsomt, selvom hun arbejder så hurtigt at hun kunne svede nok sved til en swimmingpool. Det er selvfølgelig ikke kun den stakkels kassedame, der skal have turen, nej så heldig er hun dog ikke, de personer der står foran en i køen, de skal selvfølgelig også have turen, i stedet for at udnytte ventetiden og snakke med menneskene foran os, begynder vi bare at skabe flere aggressioner inde i sig selv.Ja, vi får næsten et had til de uskyldige personer, der står foran en i køen. Man er en tikkende bombe, man er gået fra at være en stille familie- far til en kriger i en enmandshær, der bare skal udrydde de fjolser foran en, så man kan få sin ene liter mælk hurtigere, Ser man på det udefra vil man med det samme tænke sikke en idiot, kan han ikke bruge fem minutter af sit liv på at vente, men når man selv står i situationen føles det ikke som fem min., men tres min. Hvem kender ikke også det at ens bus kommer ti minutter for sent, man er jo lige ved at eksplodere indvendigt. Er ventetiden selvforskyldt? Jeg mener ikke at ventetiden er decideret selvforskyldt, da man ikke selv vælger at stå i kø i supermarkedet, man vælger ikke selv at bussen kommer for sent. Vores reaktion er til gengæld op til os selv, vi vælger selv hvordan vi reagerer på at skulle vente fem min. I supermarkedet, vi vælger selv om vi vil bruge de fem min. på noget positivt eller på at være egoistiske og blive sure.For det er egoistisk at blive sur over at stå 5 min. I supermarkedet, når der er folk, der oplever langt værre former for ventetid. Der er lange lister med folk der venter på hospitalsbehandling, opholdstilladelser, hjælp i det hele taget.Tag nu de folk, der venter på opholdstilladelse, man kan nærmest sige at ventetiden for dem bliver tortur. Langt de fleste af de mennesker er flygtet fra deres eget hjemland på grund af utrygge rammer, og søger nu nogle nye trygge rammer. Vi udsætter dem med det samme for ventetiden. En ventetid, hvor de ikke ved, hvad der skal blive af dem og deres familie. De skal gå rundt i flere måneder, i nogle tilfælde flere år, og vente på et ja eller et nej, hvor et nej ville betyde, at de skulle vende tilbage til de utrygge rammer, hvor de ikke kan leve et stabilt og ordentligt liv. Det eneste de kan foretage sig er at vente, de må ikke arbejde eller noget lignende. Så de fem minutter ekstra, man skal stå i kø nede i supermarkedet, er næppe den værste ventetid, vi kan blive udsat for, men fremtvinger i de fleste tilfælde flere sure miner. Vi har udviklet et samfund, hvor mange af os ikke værdsætter vores elskede liv, vi er egoistiske. I stedet for at værdsætte at vi har et liv, hvor vi har penge til rådighed til at gå ned i de t lokale supermarked og handle. Midler som andre drømmer om at have til rådighed, der er folk i verden, der lever for en krone om dagen, alligevel tillader vi os at bliver sure og indebrændte over ventetid. GUD BEVARE DANMARK. Det fortæller dog lidt om hvad ventetid kan gøre ved os mennesker, vi føler at vores frihed bliver taget fra os, at vi bliver placeret i en celle, som vi ikke kan flygte fra. Vi kan hverken gøre til eller fra, vi må bare vente.