Pludselig sidste sommer skulle vi med kort varsel flytte. Min far Henrik Nyborg var blevet fyret og nu syntes min mor Andrea at det var på tide med lidt luftforandring. Hvilket vi ikke alle var enige i, jeg havde nemlig venner der fra børnehaven. Men det endte nu alligevel med at min mor fik sin vilje og vi flyttede fra København til en lille, næsten ikke eksisterende, landsby ved navn Onsved.
Da jeg så mit nye værelse i vores nye hus, så jeg fra min mor, med de hvide lige tænder og storkøbenhavnerfrisørens perfekte hår, til min far, tidligere advokat som kun blev fyret pga. Nedskæringerne. -Det mener i virkeligt ikke, vel? Spurgte jeg. De så på hinanden og rundt i det lille landsbyhus med stråtag og urtepotter i vindueskarmene. -Jamen skat dog, det skal nok blive hyggeligt. Har du været ude bagved? Der er en have her og den er noget så køn, sagde min mor. Som om en have ville gøre det bedre at bo her. -Men mor, vi er jo helt ude hvor selv kragerne aldrig ville forvilde sig hen. Min skole ligger sikkert også tusinde kilometer væk. -Det gør den faktisk ikke, sagde min far -Der er kun to kilometer til den by hvor din nye skole ligger i, han så på mig med et nærmest bedende blik, men jeg faldt ikke for hans hundeøjne og vendte mig om og spurtede ud i haven.
Det er gratis at oprette en konto