Jeg har valgt at komme ind på mødetiderne og vil gerne skrive om to forskellige meninger. Hvorvidt det er en tilpas eller utilpas tid, at møde klokken otte. Mange mennesker, især unge, finder det hårdt at møde klokken otte om morgen og er alt for trætte til at være aktive.
Burde vi have mødetid klokken ti om morgenen? Unge elsker at sove længe. Det ved de fleste. I dag møder næste alle skoleelever klokken otte om morgenen. De fleste finder det svært, at komme op om morgenen og vil derfor gerne møde en time eller to senere. Men ville det virkelig være bedre at møde senere end tidligere? Ville det ikke bare ændre vores døgnrytme, så vi står en time senere op, spiser alle vores måltider en time senere, får fri en time senere fra skole eller arbejde, og går i seng en time senere, så man i virkeligheden ikke får mere søvn end før? Og inden længe vil de samme mennesker have et ønske om, at tiden skal ændres til kl. 11 og derefter 12.
Det er blevet bevist, at mennesker er mere produktive og aktive tidligt på dagen. Grunden til at vi er friskere tidligt på dagen er, at vi lige har fået vores skønhedssøvn og indtaget det vigtigste måltid på dagen. Det medfører, at vi har masser af energi at arbejde med. Jo senere på dagen det er, jo mindre energi har vi. Lyset har også en indflydelse på os. Det er langt sværere at holde sig vågen hvis det er mørkt end når det er lyst. Det er jo også derfor de fleste mennesker vågner når det bliver lyst (det gør jeg i hvert fald). Og grunden til at vi sætter uret en time frem og tilbage er, så vi kan få mere ud af dagslyset. Alle menneske har en døgnrytme, hvilket betyder, hvornår et menneske fortrækker at være vågen eller at sove. Det er genetisk betinget og ændres derfor igennem livet, afhængigt af jo ældre man bliver. Men selvom døgnet ”kun” varer 24 timer, så varer mange menneskers indre ur 25 timer eller længere, og det kan mange gange koste dyrt.
Det er gratis at oprette en konto