Livet er fyldt med forventninger. Du forventer noget af livet såvel som du forventer det af dine drømme. Alle har drømme, som de gerne vil have til at gå i opfyldelse, men er vores liv så meningsfyldt, at vi kan tillade os at bare ønske og drømme? Verden er blevet mere teknologisk end før i tiden, og vi fumler nu rundt med robotter som kan diverse ting, som mennesket i sin tid gjorde selv.
Det moderne og velkendte samfund, som lever i velfærden, har for mange muligheder. Dette sætter de enkelte borgere i en sovetilstand, hvor valgene bliver taget for en, og man har ikke noget selv at skulle have sagt. Du smides ind i en daginstitution som barn, herefter skolegangen. Derefter siges der, at du har valget selv, men du smides direkte enten i en ungdomsuddannelse eller på erhvervsuddannelse. Herefter har du igen ikke brug for at vælge, så hedder det enten akademisk uddannelse eller arbejdsmarked. Herefter tror man at livet startet, men gøre den det uden en rigtig familie? Nej, konen og børnene og eget hus og have skal til for at kunne starte livet. Men hvad så? Så skal livet jo forsikres, men inden da kan skilsmisse ske og børnene kan tages fra dig, uden at dit valg bliver nødvendig. Er det virkeligt, det her man vil? At leve uden at opfylde sine drømme? At tage vejen udenom ens øjeblikke?
Det er gratis at oprette en konto