Min elskede dagbog: en rejse mod selvaccept

Det er ved at være forfærdelig længe siden, at helvede slap løs. Jeg ved ikke med de andre, men for mig var det en katastrofe. Jeg husker tydeligt da de tog mit kæreste eje. Min dagbog. Min dagbog, som ingen måtte læse. Min elskede dagbog, som var fyldt med kun ting som jeg kendte til. Min elskede dagbog som var tophemmelig, og med en lås for sikkerheden. De gemte ord, der ville beskrive mig som den jeg virkelig er. Nøglen til min hemmelighed, havde de fundet. Selv om det er mange år siden, ved jeg endnu ikke om nogen har læst i den. Jeg har lært at lægge det bag mig, og har fået en lysere og mere lykkelig fremtid. Jeg er sprunget ud, som den jeg er. Fundet mit livs kærlighed. Han får mig til at føle mig fuldent og lykkelig. Jeg er ikke bange for at indrømme, at det kom bag på en masse. Vi kan ikke alle være ens, men jeg føler unik så længe jeg er sammen med ham.

At de tog min dagbog, har gjort mig stærkere. Hvis jeg tænker på hvad der er blevet taget fra alle de andre, er mange af dem mindst ligeså slemme, men jeg kom igennem det. Jeg så min frygt i øjnene. Selvom jeg ikke snakker så meget med de andre mere, så ved jeg, at nogle af dem i hvert fald har fået det bedre. Mange af dem er blevet stærkere. Nogle af dem må være kommet igennem det her, lige som jeg. Det ved jeg bare. ’Vi’ er blevet stærkere! Jeg har ikke tænkt på, om det ville gøre godt for mine egne børn, hvis jeg fik nogle. Det er noget underligt at finde på, og det gør ikke godt for nogen. Kun hvis de kan komme videre, bliver de lykkeligere. At jeg fik taget min dagbog, kunne næsten ikke være slemmere for mig, for det var det eneste sted hvor jeg turde være mig selv. Nu har jeg bygget et bånd op med ”mig selv” og det bliver svært at bryde igen. Har aldrig troet så meget på mig selv hidtil. Nogle af de andre, fik langt slemmere straffe end jeg, og det var ikke til at holde ud at skulle være en del af. Dengang ville jeg have at det skulle stoppe, men da bunken endelig blev fuldent, indså jeg pludselig noget. Jeg indså at jeg er mig, og at jeg var en stærk person. Ingen skal knække mig og jeg er som jeg er. Jeg kunne leve uden en dagbog, for jeg kunne altid købe en ny. Jeg ville aldrig få den samme tilbage igen, men jeg fik lukket min hemmelighed ud… Af mig selv.. Nu har jeg ingen hæmninger over for nogen, og jeg tør vise hvem jeg er.