Jeg, [NAVN A], er på vej til at skrive historie. Om få dage vil jeg høre Atlanterhavets saltvand kæmpe sig op ad siderne på min båd. Atlantens voldsomme vindpust i mit hoved. En blid aroma af fisk i den friskeste luft jeg nogensinde vil opleve i mit liv.
D. 41/5 2008
Gibraltar, en britisk koloni nede under Spanien, er stedet min rejse begynder. Tankerne om turen driver mig til vanvid. Først nu begynder jeg at tænke på hvilke konsekvenser turen faktisk kan have. Jeg har ikke rigtigt gjort mig nogen forventninger endnu, da jeg ikke har tænkte så meget på selve turen. De sidste par dage, har jeg virkelig haft mine tanker alle andre steder, helt bevidst, da jeg ellers måske fortryder turen. Man har jo så ofte hørt om både som aldrig er vendt hjem.
Mine venner spørger mig ofte, hvordan jeg som 14-årig har tænkt mig at krydse Atlanten alene. Men som jeg har sagt til dem mange gange, har jeg den allerstørste støtte med mig, nemlig min far. Han skal jo sejle i en båd ved siden af mig, så helt alene er jeg jo teknisk set ikke. Han har fået lov til at sejle i en båd ved siden af mig, hvis der nu skulle ske noget med mig eller min båd.
Det er gratis at oprette en konto