Igen i dag, sikkert også igen i morgen sidder jeg her på samme tidspunkt på samme sted som jeg har siddet i mange dage i træk. Drømt mig væk, på smukke skyer over bakketoppene.
Her på toppen føler jeg mig som en lille fjer som blot kan flyve væk, bare for at se alt hvad hjerte begære.
For når jeg sidder her på toppen, føler jeg mig så let og uden bekymringer, jeg kigger blot ud over den smukke kløft. Jeg ved at når jeg står her på sletterne behøver jeg ikke tænke på om jeg er accepteret, om jeg passer ind eller om jeg er god nok. Når jeg står her er jeg bare den jeg selv ønsker at være, for naturen her tager mig som jeg er.
Da jeg var mindre sad jeg her og så ud over den smukke natur, tænkte at når jeg blev stor ville jeg rejse over på den anden side for at kunne stå på de største sletter og se flere hundrede kilometer ud over verden.
Jeg sidder, og drømmer mig længere og længere væk i min egen verden. Jeg drømmer om at jeg er blevet stor, har pakket min taske og er klar på at rejse ud i den store verden, det som jeg altid har drømt om. Jeg tager min taske begiver mig af sted af den samme vej som jeg har gået så mange gange, men jeg drejer op på en sidevej lige før bakken kommer.
Det er gratis at oprette en konto