Dyrelivet i ørkenområder er stærkt tilpasset de ekstreme forhold. Mange ørkenlevende gnavere og pungdyr undgår de høje dagtemperaturer ved at være nataktive og tilbringe dagen i relativt kølige underjordiske boer.
Dagaktive arter holder sig ofte i skyggen eller graver sig ned i sandet som mange krybdyr eller frem under jordoverfladen som fx ørkenguldmuldvarp.
Mange ørkendyr afgiver kun meget lidt væske i urin og ekskrementer og kan derfor dække deres væskebehov via føden. Planteædere som Grants gazelle, elandantilope og oryxantilope æder fx om natten eller morgenen, når planterne har opsamlet væde fra luften.
Billearten Onymacris unguicularis udnytter endog direkte den særlige morgentåge i Namibørkenen ved at stå på hovedet og lade luftens fugtighed fortætte til små vanddråber på benene og kroppen; dråberne glider derefter ned til billens mund.
Andre af ørkenens insekter kan danne såkaldt metabolisk vand, når de fordøjer føden.
Blandt fuglene findes mange frøædende arter som finker, duer og i Australien papegøjer, og de er ofte nødt til at flyve langt for at drikke.
Afrikanske sandhøns kan sågar bringe vand med tilbage til ungerne i deres særligt udformede bugfjer. Mange fugle trækker også efter områder af ørkenen, hvor det nyligt har regnet.
Andre dyr som fx visse padder ligger derimod nedgravet i dvale til næste regnvejr, mens krebsdyr af slægten Triops har æg, som kan ligge i jorden i indtil 20 år for først at klækkes, når det regner.
Det er gratis at oprette en konto