”Det kan ikke være Kunstens Opgave at gengive Naturen – et ørkesløst Tidsspilde – men at reproducere visse menneskelige Oplevelser netop som de var”. Dette er et udsagn, som omfatter essensen af Otto Gelsteds opfattelse af ekspressionismen. De følelsesladede aspekter bliver i høj grad vægtet som centrale elementer i kunsten – hvad enten det er litteratur, billedkunst eller musik. Kunsten skal opfattes som en holisme, hvor intet skal udelades, intet skal tilføjes. På den baggrund kan det forekomme underligt at skulle ned og analysere fx et digt – der indtræffer en risiko for at kuldkaste det unikke, som rummes i den helhed, der fremstår ved en sansning og forståelse af digtet. Den diametralt modsatte synsvinkel af denne problematik kan faktisk også accepteres. En analyse er berettiget, hvis ’analysefragmenterne’ benyttes i bestræbelse på at rekonstruere den sindstilstand eller oplevelse, som digtet udtrykker. Det er med den sidste refleksion i baghovedet, at en analyse af de to digte vil opnå en vis legitimation. De to digte det drejer sig om er: ”Mennesket” og ”Vej dine farver”
Det ønskede udbytte, ud over at anskueliggøre en analyse af digtene, er (også jf. vores problemformulering) at finde karakteristiske ekspressionistiske træk i Otto Gelsteds litterære teknikker og sprogbrug. Samtidig er der valgt to digte, da de også kan benyttes som indikator er for partikulære tendenser ved lige netop Otto Gelsted - anvender han ekspressionismen på samme facon i de forskellige digte?
Det er gratis at oprette en konto