Når ordet ”modernitet” kommer på banen, vil der normalvis dukke en mangfoldighed af tanker op i hovedet på personen, der hører det.
Nogle vil muligvis tænke på teknologi, fremskridt og kunst og kultur; mens andres tanker måske hælder mere til larmende, osende storbyer, stress, hensynsløse karrieremennesker eller punkere samt social adskillelse. Og det er alle disse forskellige tanker og idéer om moderniteten, der beskriver det smukke og hæsligste ved dette begreb og tidsperiode.
Moderniteten er den samlede betegnelse, der anvendes om den udvikling de vestlige samfund har undergået siden oplysningstiden i 1700-tallet – en udvikling mod det modernistiske; en udvikling der bærer ånden fra renæssancen og oplysningstiden med sig – altså en udvikling fokuseret på det rationalistiske og menneskelige fremskridt. En vending rettet væk fra overtro og hangen til at lægge sit liv i Guds hænder. Fra det religiøse samfund til det sekulariserede.
Sociologen Anthony Giddens har arbejdet med den menneskelige udvikling i det moderne og nutidige, vestlige samfund og definerer moderniteten som:
”et kortfattet term for det moderne samfund eller den industrielle civilisation”
Den industrielle revolution, som Giddens her nævner som betegnelse for moderniteten, var et udslag af den voldsomme stigning i velfærden efter 2. verdenskrig. Denne pludselige stigning medførte, at folk fik mange flere penge mellem hænderne og materielle værdier som køleskab, sommerhus og biler fik en væsentlig større betydning i samfundet. Velfærden med disse ydre værdier skabte imidlertid også en fremmedgørelse af individet, da den skete på bekostning af de indre værdier som følelser og medmenneskelighed. Mennesket forvandledes til forbrugere og ikke selvstændige individer.
Det er gratis at oprette en konto