Forfatteren er den person, der har skrevet teksten. Hans eller hendes navn står uden på bogen. Fortælleren derimod er den, der fortæller historien – den, hvis stemme høres (dvs. der er ikke lighedstegn mellem forfatteren og tekstens fortæller!!!). Selv om Anders Bodelsen har skrevet ”Drivhuset” eller Helle Helle har skrevet ”Køreplaner” er det ikke sikkert, at det er dem selv, det handler om.
Forfatteren vælger sig en fortæller, når han skal skrive sin historie, og der findes forskellige fortællertyper, han/hun kan vælge imellem. Overordnet set kan han/hun vælge mellem en jeg-fortæller (1.personsfortæller) og en 3. personsfortæller.
Jeg-fortæller
Lad os sige, at forfatteren vil fortælle historien om den lille Rødhætte. Han vil fortælle historien som Rødhætte selv ville fortælle den: ”En dag gik jeg ud for at besøge min bedstemor i skoven. På vejen derud plukkede jeg blomster, og pludselig…..”. Han har valgt at benytte en jeg-fortæller.
3. personsfortæller
Han kunne også fortæller den sådan: ”En dag gik den lille Rødhætte ud for at besøge sin bedstemor i skoven. På vejen derud plukkede hun blomster og pludselig …” Nu omtales Rødhætte som hun, og han har dermed valgt at benytte det, der kaldes en 3. personsfortæller.
Han har nu kun fortalt, hvad enhver kan se, hvis han gik i skoven. Han ser på hende udefra. (Man siger, at fortælleren er skjult). Men måske vil han også gerne fortælle, hvad der foregår inde i Rødhætte. Hvad hun tænker og føler. Hvis han gør det, så har han indre syn hos Rødhætte.
Det er gratis at oprette en konto