Slanger: Levevis, tilpasning og arter

Slanger og deres levevis

Omgivelser 2

Skæl 3

Slangeprofiler

Grøn anakonda 4

Tigerpyton 5

Kongepyton 6

OMGIVLSER

Imellem pattedyr og fugle kan slanger ikke bevæge sig langt omkring og derfor bliver de ved deres levesteder. Da alle levesteder er forskellige, har hver slangeart udvikler en række måder at tilpasse sig på for at overleve. De vigtige faktorer i omgivelserne, der påvirker slanger, er temperatur, lys og vand.

Strategier mod kule

Slager, der lever på høje breddegrader, går i vinterdvale i gange og huler under jorden for at slippe for den værste vinter. Men sent på efteråret og tidligt på foråret kan de blive fanget over jorden under et brat temperaturfald. I sådanne situationer danner nogle arter, bl.a. visse nordamerikanske strømpebåndssnoge, stoffer, der skal forhindre skader, hvis der dannes iskrystaller i deres celler i korte perioder kan helt op til 40 % af cellevæsken fryser til is.

Skæl

Slangers skæl/hud består ar pladeagtige skæl, forbundet med elastisk hud, og er ligesom de middelalderlige korsfareres ringbrynjer både beskyttende og smidig. Slager har forskellige typer skæl forskellige steder på kroppen. Hver type tjener et helt bestemt formål og varierer alt efter slangens levested og levevis. Pigmentet i skællene giver slangen dens farver og mønster og udgør en vigtig del af dens arsenal ved enten at camouflere den på sit levested eller skræmme fjender væk.