1 / 3 sider - klik for at bladre

Karakteristik af hedeplanter og deres anvendelse

Det er gratis at oprette en konto

Karakteristik af hedeplanter og deres anvendelse er en naturfag-opgave, afleveret til karakteren 4. Fylder 3 sider (565 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 17. september 2010.

Denne biologi aflevering giver en detaljeret karakteristik af forskellige hedeplanter som mosebølle, blåbær, tyttebær, hedelyng, klokkelyng og tranebær. Opgaven beskriver planternes kendetegn, størrelse og traditionelle anvendelse. Desuden redegøres for økologiske processer som nedbrydning af blade, planters tilpasning til tørke, bestøvning og hedelyngens historiske brug.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Opgaven giver en god oversigt over hedeplanter, deres kendetegn og anvendelse. Den indeholder også relevante biologiske forklaringer og historisk kontekst, hvilket gør den inspirerende for andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • anvendelse af planter
  • bestøvning
  • blåbær
  • hedelyng
  • hedeplanter
  • mosebølle
  • plantekarakteristik
  • tranebær
  • tyttebær
  • økologi

Kendetegn: Grene, tynde brune, blade og ægformede, blomst små krukker.

15-80 cm.Anvendelse: Kryddersnaps.

• Blåbær: Løvfældende dværgbusk.Kendetegn: Grønne grene, skarp kantede, blomster, rødlig og nikkende.

15-40 cm.Anvendelse: Syltetøj, kryddersnaps, urtete.

• Tyttebær: Stedsegrøn dværgbusk.

Kendetegn: Blomsterne er hvidlige, bladene er læderagtige. Den er mørkegrøn. Undersiden lysegrøn.

5-20 cm.Anvendelse: Syltetøj.

• Hedelyng: Stedsegrøn dværgbusk.

Kendeting: Blomsten, 4 lilla bægerblade, 4 lyserøde kronblade, en krans af støvblade, og en lang griffel.

20-60 cm.Anvendelse: Urtete, kryddersnaps.

• Klokkelyng: Stedsegrøn dværgbusk.

Kendetegn: Lange bløde hår, de små blade sidder i en krans. Blomsterne er lyserøde.

10-30 cm.

• Tranebær: Stedsegrøn dværgbusk. Kun med krybende stængler.

Kendetegn: Bladene har tilbagerullet bladrand. Blomsten har 4 lyserøde tilbagebøjede kronblade.

15-50 cm.Anvendelse: Syltetøj, gelé, frugtsaft og kryddersnaps.

1: De visne blade lægger sig efterhånden i et tykt lag på jorden. De er længe om at blive nedbrudt af bakterier, fordi der er meget garvesyre i dem. Efterhånden bliver det til et surt lag over sandet, det kaldes et lyngskjold. Når det regner, siver vandet ned mellem bladene og optager syre, som opløser næringsstofferne i jorden, til sidst er jorden ”vasket” ren for mineraler, nu kaldes sandet for blegsand.

2: Bladenes overhud er meget tyk, og ofte dækket med dunede hår. På undersiden er der en dyb fure, som spalteåbningerne sidder i. I tørre perioder ruller bladet sig sammen, så der næsten ikke kan forsvinde vand ud fra furen. Planten kan også afgive meget vand i våde perioder, ved at åbne for furen. Derfor kan den også gro på meget fugtige steder.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver