Jeg: verdens navle

Jeg er [NAVN A]. Hvem er jeg? Jeg er glad… Eller er jeg altid det? Måske… Nogen gange er det træls altid at være glad…. Eller er det? Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er godt at være glad hele tiden… hvad med mit udseende? Er jeg pæn nok? hvad med min tøjstil, er den god nok? Måske… hvad tænker de andre om mig? Tænker de overhovedet på mig? Det er os lige meget hvad de andre tænker… hvad med min alder? Er jeg teenager eller er jeg bare en lille pige? Jeg gider ikke være en lille pige… hvor grænsen? Jeg har ingen anelse… men det der mest flyver rundt i mine tanker, er at jeg snart skal konfirmeres. Alt det der skal planlægges. Kommer det overhovedet til at gå godt? Det håber jeg… er min kjole nu den rigtige? Hvad med mit hår? Hvordan skal det side? Hvordan kommer det til at gå godt i kirken? Hvordan ser de andre ud? Det her er bare nogle af de mange spørgsmål som fare rundt i hovedet på mig. En anden tanke som også fare rundt i hovedet på mig, er om jeg er teenager, eller om jeg bare er en lille pige. Men nu er jeg jo 13, som på engelsk hedder thirteen, hvor ordet ”teen” indgår. Ifølge alderen er jeg jo teenager, men om jeg føler mig som en, ved jeg endnu ikke. Men hvordan føler man sig som en teenager? Er det en speciel følelse man har inde i kroppen, eller ved man det bare med sig selv? Alt det med alder, og om man er teenager eller ikke det forvirrer mig meget, og jeg forstår ikke hvorfor det er så svært som det er. Jeg stiller mig selv så mange spørgsmål, måske alt for mange? Men kan man overhovedet stille for mange spørgsmål? Måske… hvad med en uddannelse? Hvad skal jeg have for en uddannelse? og hvad med Niende klasses eksamen? Består jeg? Eller dumper jeg? Jeg håber det kommer til at gå godt… Det kan godt være det er lidt tideligt at spekulere på det? Det ved jeg ikke… men her i syvende er det rigtig gået op for mig at det er vigtig at tage sig sammen. Fordi tiden går hurtig og lige om lidt skal jeg i ottende. Ottende det lyder voldsomt, jeg føler slet ikke jeg er kommet i syvende endnu. Ved jeg overhovedet nok til at gå i syvende? Det ved jeg ikke… men alt i alt syntes jeg det går godt. Eller gør det? jeg ved det ikke… måske er det bare mig der syntes jeg det går godt? Eller er der også andre der syntes det? Der så mange ting at, sætte spørgsmål til. Men er der overhovedet nogen der kan svare på dem? Der må være nogen? Eller hvad? Hvorfor skal der være så mange ting man ikke kan svare på? Det hele ville være meget letter hvis man kunne svare på det…