Et af de største områder i den danske offentlige sektor er sundhedssektoren, og det er der- for et helt centralt politisk område at diskutere. I et velfærdssamfund som det danske er vi vant til, at der bliver taget hånd om os af staten, når vi er syge, og de fleste af os er glade og tilfredse, når vores skattekroner går til dette formål. I dag udgør de såkaldte livsstilssygdomme dog en større og større andel af sundhedssektorens udgifter og disse adskiller sig fra andre sygdomme ved, at man til en vis grad selv er 'skyld' i sygdommene. Det er derfor værd at diskutere rimeligheden i, at fællesskabet skal betale for individets mang- lende ansvarlighed i sin livsstil. Dette har ført til at vi i dag har en lang række adfærdsre- gulerende afgifter på eksempelvis cigaretter og alkohol. Omvendt må der også være en grænse for statens indblanding i individets valg. De fleste af os kan nok blive enige om, at vi ønsker det gode liv. Men ønsker alle det sunde liv?
Sinne Smed skriver i teksten "Ret til at leve usundt?" fra månedsmagasinet "Undervisere " at vi bør undgå tvungen sundhed fra statens side og i stedet stole på, at dannelse og oplysning vil få os til at træffe de sunde valg. Hun mener dog, at regulering er et vigtigt element for at undgå eksempelvis økonomiske barrierer for det sunde valg, men overordnet er det "lysten alene, der skal drive værket".
Det er gratis at oprette en konto