Den lige vej: en personlig refleksion

Den lige vej.Den lige vej, kan betyde mange ting.Den rette vej, den rettede vej. Den tilrettede, den indrettede vej.En vej uden spænding eller overraskelser. Den forudsigelige vej.Et liv som leves på denne lige vej, vil jeg ikke kalde et ’rigtigt’ liv. Livet skal være fyldt med sideveje og muligheder. Sidevejene skal bestå af udfordring, undren, oplevelse, spontanitet og helt sikkert massere af spænding!Jeg syntes ikke livet skal være styret af planlægning og tid. Faktisk syntes jeg at man burde være lidt mere rolig, og gøre hvad man har lyst til. Følge sine følelser, og sin vilje i højere grad end sin fornuft. Bruge mere tid på livsglæde og hinanden, end fremtidstanker og livsbekymring, for hvis man spekulerer for meget på fremtiden eller hvis man i hvert fald tilrettelægger sin fremtid, ryger man mere eller mindre ind på denne lige vej. Jeg syntes det er i orden at indrette sit liv efter nogle mål, men selve vejen til målet skal være lidt svingende og snoet.Når man lever et organiseret liv, lukker man sig på en måde også inde – man bliver mere bange for tanken om improvisering og det nye – og man kommer langsomt til at miste det, som jeg ser det centrale til et godt liv; at gøre ting gennem hjertet, frem for gennem planer eller bekymring for fremtiden.På en måde kan man sammenligne en fysisk vej, med et fysisk liv: Den lige vej er som regel kortere end den snoede og bakkede vej. Livet – det lige, ’kedelige liv’ er kortere end det spændingsfyldte. Selv hvis vejen går opad, vil jeg fortrække den, frem for en tunnel der gik lige igennem. For når du først har nået toppen, vil hvert skridt du har taget op, være ensrettet med de skridt du tager ned.En lige vej er også akkurat planlagt – alle hindringer er fjernet.Hvis livet var sådan, fuldstændigt planlagt fra start til slut – ville man ikke kunne finde andre mål, end det der er blevet lagt foran en.(Desværre) findes der mennesker der stræber efter den lige vej. Jeg tror det skyldes dominerende forældre, som allerede har bestemt vejen for en – man skal være ordentlig uddannelse med godt job, en pæn partner, som kan passe og pleje huset og børnene – de har et lidt svært liv, at leve op til de krav, som de ikke selv har lavet.Og hvis man som ung ikke har et job, bliver man anset som dybt anderledes. Men vi er jo alle påvirket af samfundets og folks idéer og meninger om, hvordan et perfekt liv ser ud. Det er jo en kæmpe debat. Langt de fleste mennesker, generelt danskere, bruger halvdelen af deres ungdom på uddannelse, derefter den sidste halvdel af livet, på arbejde.Selvfølgelig skal der penge i kassen, for at kunne udleve sine drømme.Men sommetider, kan jeg fx godt lide bare at drømme mig væk.Væk fra alt og alle, væk fra denne runde og ensformet cirkel. Tænker mig tilbage i tiden, tilbage til stenalderen, hvor livet var en lang kamp om overlevelse, hvor man gjorde hvad der var bedst for en selv, ubehersket af, hvad andre tænkte eller syntes. Hvor disse meninger, fordomme for hinanden, ikke fandtes men hvor en underbevidst accept lå for hinandens handlinger og væren til stede, fordi man bare handlede instinktivt. Og det kan jeg nogle gange godt savne. Endda længtes efter.Der er et hav af muligheder og tænk hvis man vælger forkert, kan man så gå tilbage?Eller bare tage en genvej? Skille mig ud af mængden, og blive noget som folk ikke havde forventet. Til sommer, når jeg afslutter folkeskolen, står jeg foran mange veje og skal vælge den ”rigtige” vej. Der er positive og negative ting i det, at have mange muligheder. Det kan forvirre en mere, at man har flere kort på hånden. Disse muligheder er fantastiske, for alle mennesker har forskellige styrker og der vil altid noget, til den enkelte person. Om det skulle være den fokuserede vej eller den mere rodet vej, ens retning sigter mod, vil man dog altid kunne finde vejen, som passer til en selv.