Den lige vej: en personlig refleksion

Den lige vejDen lige vej er helt enkel! Gå i skole, få en ungdomsuddannelse, få en uddannelse, få et job, find en mand, få nogle børn, bliv gammel og dø. Det var så det! Fedt? Vi har så mange rammer og regler, som sikkert også er vigtige, men jeg synes, at de er det kedeligste jeg nogensinde har hørt. Jeg gider næsten ikke have en uddannelse, jeg gider overhoved ikke at blive gammel. Jeg vil være ung forevig... Men sådan går det ikke, vi bliver ældre for hvert sekund der går. Vi får flere krav, flere regler og jeg hader det. Min far har forventninger og han forventer, at jeg lever op til dem. Selvfølgelig siger han at, det vigtigste er at jeg er lykkelig! Som om? Jeg skal da bare have et godt job, så jeg kan tjene nogle gode penge, få nogle børn og så kører den på rutinen derfra, så er jeg nemlig lykkelig? Jeg nægter fandme! Eller nej, jeg skal selvfølgelig alt det der.. Jeg vil bare først ud på et sidespor, om det så er godt eller dårlig tager jeg der fra. Jeg vil ikke tage den ”lige kedelige normale” vej, jeg vil opleve verden imens jeg er ung og ikke når jeg er pensioneret og mine børn selv er ude i verden, eller selv har valgt den ”lige” vej og fået mand og børn. I dag skal vi nærmest planlægge hele vores liv inden vi er ude af folkeskolen, eller i hvert fald vores uddannelse. Jeg tror, at der er mange der tænker ”jeg tager en uddannelse og så bagefter vil jeg ud og opleve verden” Det bliver bare aldrig sådan. De får jo arbejde bagefter, og livet er ikke ligefrem langt og vi spilder det lidt på alle de ting, man skal gøre og have. Det irritere mig, at man ikke kan gøre hvad man vil, at folk bruger så meget tid på at diskuter dumme ting når der er så meget vigtigt, som vi ignorere! Men verden kan sikkert ikke fungere, hvis folk bare gjorde hvad de ville. Jeg kan ikke engang komme ud i verden og væk fra Danmark, jeg er jo nød til at få mine uddannelser og leve op til min fars forventninger! Alt koster penge! Derfor er man nød til at tage den lige vej nogle gange, og så går tiden altså bare og pludselig sidder man jo med to børn og så er det ikke lige så nemt at smutte ud af døren, for at opleve alting. Derfor vil jeg være ung forevig!