Der var engang en pige der hed Karina, der skulle starte på en ny skole. Hun blev mobbet på den gamle skole. Lige starten da hun kom på den nye skole, var hun ikke særlig populær og ingen snakkede med hende. Hun gik hele tiden alene, men det ændrede sig hurtigt, da hun en dag kom i skole med den fedeste kjole, lækkert hår og nogle flotte sko. Alle rendte hende i røven. Der var ikke en der ikke snakkede med hende eller prøvede at komme tæt på hende og alle drengene ville score hende. Hun syntes, det var rart at være midtpunkt, indtil det blev ved og ved hele tiden. Hun blev til sidst træt af det, nu syntes hun ikke det var sjovt mere og sagde alt muligt løgn til dem alle sammen, med at hun pillede næse og at hun havde lus, så det var at de andre ikke ville være sammen med hende mere, men det hjalp ikke, fordi de sagde, at det var sejt hun turde være ærlig. Nu var alle ærlige på skolen, bare fordi hun var det, men hun var jo stadig midtpunktet. Det ville hun jo ikke være, så nu sagde hun at hun aldrig gik i bad og slet ikke havde noget modetøj. Det var de også helt ligeglade med. Karina vidste snart ikke, hvad hun skulle stille op med dem, så hun meldte sig syg i 2 uger, og håbede det gik over, men nej det gjorde det selvfølgelig ikke, for nu ville alle bare vide, hvorfor hun ikke havde været i skole og hvad det var hun fejlede, så det hjalp heller ikke rigtigt. Nu sagde hun at hun var blevet forelsket i en af drengene, der slet ikke var populær og at hun syntes han var vildt lækker, så hun gik og lod som om de var kærester og løj hendes venner og veninder lige op i hovedet. Drengen hun sagde hun var forelsket i hed Rasmus, og nu troede Rasmus virkelig de var kærester, men rigtigt hadede Karina ham faktisk, hun løj bare for ham. Da der var gået et stykke tid kunne Karina ikke holde ud, at hun havde løjet så meget for alle sine venner og veninder og slet ikke Rasmus, så til skolefesten gik hun op på scenen foran hele skolen og fortalte, at hun havde løjet og, at hun hadede Rasmus, og fortalte hun havde løjet fordi hun ikke ville være midtpunktet mere og, at hun var træt af at være det hele tiden. En af pigerne kom op på scenen og sagde ” Det kunne du bare have sagt”, du kunne bare sige hvis du ikke ville være midtpunktet mere og fortalt os den hele sandhed om, hvad du føler og hvordan du har det, for vi kan jo ikke læse dine tanker og se om du kan lide det eller ej. Du bliver nødt til at sige det ellers ved vi det ikke, men vi tilgiver dig. Lidt efter kom Rasmus op og sagde, at han var skuffet over hende og sagde, at der skulle meget til før han tilgav hende, for han havde fortalt hvad han fortalte og denne sommer kunne blive deres, selvom alle var imod dem. Han blev sur, skred fra festen og rent faktisk flyttede han skole.
Det er gratis at oprette en konto