Skole er hård. I 8 er der større krav. Større end i 7 og som om det ikke er nok. I hvert fald har jeg nok at tage mig af. Lektierne er også sværere. Men det giver vel egentlig også god mening. Det eneste reele problem, uden svar, med hensyn til skole er i virkeligheden kun at. Ja det at. Vennerne. Hvis du ingen venner har, så regn ikke med at skolens hårde gang bliver fulgt op af at vennerne lige for rettet op på det hele med en god joke og en pizza måske. Du er på egen hånd. Men det har også sin fordele. Du bliver mindre forstyrret. Altså der er ikke så mange der spørger, hvad jeg har lavet i weekenden. Nej, alt dette kan du holde for dig selv. Det eneste jeg alligevel tænker på er John. Altså ikke på den måde. Jeg beundrer og misunder ham bare. Han hænger jo altid ud med vennerne, scorer alle pigerne og får alle de gode karakterer. Man kan vel godt kalde ham en modsætninng af mig.
Byen, vi alle som går på skolen, bor i er en lille by væk fra det hele. Væk fra den rigtige by i hvert fald. Så isoleret ude på landet, så indelukket. Men alligevel så frit. Der er langt fra nabo til nabo. Så langt og så stille, at hvis du råber om hjælp, skal der et mirakkel til for at du kan reddes. Selvom det er så stort bor der ikke så mange, og midt i det hele ligger kernen af byen. Der ligger bla. Diskoteket eller diskotek kan man vel ikke kalde det. Det er nok mere en dansesal, hvor unge kommer engang hvert halve år, når værterne fra sikoteket endelig gider at tage sig sammen og arrangere noget. Grønthandleren, skolen og rådhuset ligger også midt inde i vores ”by”. Skal man rigtigt ind og købe mad ind, skal man køre mindst 4km for at nå den nærmeste netto. Men hvorfor det når grønthandleren alligevel, har alt det vi alle spiser: kartofler. Kartoffler har i flere generationer været denne bys yndlingsspise. Kartoffler i alle mulige udgaver. Pommes frites, kartofel mos, bagte, kogte i skiver osv. Ja der kan skrives bøger, om alle de kartoffel-retter der er her i byen. Selvom alle bor så langt fra hinanden i forhold til andre kvarterer, er sammenholdet mellem os utroligt. Vi kender alle sammen hinanden, og hvis noget nyt er sket, er alle hurtigt informeret om det. Selvom jeg ikke har så mange venner, ved jeg altid hvor jeg skal gå hen. Kroen derinde i bymidten er altid åben for nye gæster. Jeg tager altid en drink og måske et spil billiard. Altså hvis nogen vil spille med mig. Byen lyder måske kedelig. Ret kedelig faktisk. Men det er her alle er vokset op, så alligevel er det så hyggeligt og fredeligt. Men en gang imellem sker der noget som bare splitter det hele ad.
Det er gratis at oprette en konto