Unge vil altid leve livet. Unge har det godt og let. Intet ansvar. Man lever jo kun en enkelt gang. Det har, de flestes opfattelse af unge og deres filosofi været gennem mange år, men det er meget stereotypt opfattet af samfundet.
I romanen; "Midt i en jazztid" fra 1931 skildrer Knud Sønderby ungdommen i 30'erne. En Ungdom der er præget af krise og samfundsomvæltning. Knud Sønderby fortæller, fra hans synsvinkel, om hvordan unge levede, og hvilke tanker de havde i 30'erne.
Knud Sønderbys hovedrolle tænker på fremtiden. "Hvad når du bliver gammel, Peter, - jeg gad dig saa.". Han tænker det som en tid, hvor han kan kigge tilbage og vide, at han har levet livet. "Naar alle vi bliver for gamle ... Saa har man vel for Pokker levet Livet, som kun faa har det før os, en velanvendt Ungdom, hvor alt er prøvet, som giver livet værdi.".
"Natten er jo stadig ung og dagen med.". Så de vil stadig hygge sig og have det sjovt. De fester, gør alt muligt fjollet, hører musik og har masser af piger. "Det var med hende, den lille lyse, - eller var det en anden?". Han kan ikke huske, hvem han havde været sammen med, og han prøver enda at score hans lære; " ... som hun sagde Fransklærerinden, - den sure Kælling. Hende kunde du ikke med.".
Det er gratis at oprette en konto