Ethvert menneske, bortset fra alder, køn eller nationalitet, har minder om ting, der på enten god eller dårlig måde har fået en særlig plads i hukommelsen. Men hvad er minder egentlig? Eller hellere sagt, hvad gør minder ved os og hvilken betydning har de for vores tilværelse? Hvad, hvis vi slet ikke havde nogen minder? Det er spørgsmål, man nok aldrig kan finde et konkret svar på, men det er et faktum at de ting vi oplever, som vi på en eller måde bibeholder et indtryk af, præger vores personlighed og vores opførsel som menneske i høj grad. I uddraget af Knud Sønderbys bog "midt i en jazztid" fra 1931, spiller minder en central rolle. Her sidder hovedpersonen ved en tennisbane og tænker: Hvad, naar du bliver gammel, Peter, -- jeg gad se dig saa. Hvad, naar vi allesammen bliver gamle?" Spørgsmål, som nok har stor betydning for de fleste af os. Hvad når vi bliver gamle og mindes om det liv vi har levet? Vil vi se på det med tilfredshed og sige at vi har opnået alt det vi ville? Eller vil vi sidde i gyngestolen og kigge ud af vinduet og forestille os hvad vi kunne have gjordt bedre? Sidste mulighed er vist det, de flest folk er bange for. "Naar alle vi bliver for gamle ... Saa har man vel for Pokker levet Livet, som kun faa har det før os, en velanvendt Ungdom, hvor alt er prøvet, som giver Livet Værdi." er parolen, som vi prøver på at indrette vores liv efter. Denne angst, ikke fuldt at have udkostet det ene liv man har fået foræret, får os til at tænke meget over os selv og dette har en stor udvirking på vores selvforståelse. Gennem tiderne har det, især for den mere eller mindre berømte del af befolkningen , været en meget udbredt beskæftigelse at udgive sine memoirer og biografier, og dermed give udtryk for ens livs- og selvforståelse. Men hvad er egentlig meningen med disse selvbiografier? Forfatterne har nok
Det er gratis at oprette en konto