Heinrich Schimmelmann var en almindelig tysk dreng der voksede op i en lille landsby, han fik ikke mere undervisning end andre tyske børn på denne tid. Men som tiden gik flyttede han til København og købte en våbenfabrik og et sukker raffanderi. Derefter flyttede han til de vestindiske øer og fik en plantage og begyndte at involvere sig i trekantshandlen, han tog våben med til guldkysten og købte slaver for indtægten, så tog han dem med til de vestindiske øer og så tog han sukkerrør fra plantagen med tilbage til raffanderiet i København.
Ernst Schimmelmann var manden bag forordningen om slavehandlen. Han var dansk/tysk greve, politiker og søn af Heinrich Schimmelmann, han studerede nationaløkonomi og han var finansminister i Danmark under slavehandelen. Han overtog sin fars forretning men lukkede det hurtigt fordi det gav underskud, og han ikke synes transporten med slaver var etisk korrekt.
Forbuddet
Ernst vidste at England pressede på for at få et forbud mod slaver til Europa, så Ernst kom dem i forkøbet og i 1792 blev hans forordning vedtaget, den indebar at der kun skulle være ti år mere med slaveri for danskerne. Altså at slaveriet skulle stoppe i 1802, det fik slavehandlere til at handle ekstra mange slaver. Både mænd og kvinder, så plantagerne skulle forestille at blive selvforsynende. Kun 17 dage senere blev et næsten identisk forslag fremlagt af den Engelske trone.
Det er gratis at oprette en konto