Dansk slavehandel og moderne menneskehandel

1) Kilde 1 er et uddrag fra en avisartikel. Artiklen er skrevet af Dorte Hygum Sørensen. Dorte skrev artiklen d. 10/11 1997 til Politiken. Dortes førte kolonne handler om en ung ghaneser ved navn Abraham Hansen, hvis forfædre var danske slavehandlere i slutningen af 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet. I artiklens første kolonne nævnes det, at Abrahams tiptipoldefar forelskede sig i en af de indfødte piger i Ghana. På dette tidspunkt, var det meget almindeligt at slavehandlerne tog kvinder som de ønskede. Anden kolonne har en mellemrubrik, som er kaldt ”Fortrængningen”. Fortrængningen omhandler blandt andet om et monomentalt, hvidkalket fort, som er placeret vest fra Jamestown, som er en amerikansk landsby ved James River i Virginia. Dette fort er kaldt Christiansborg, som blev grundlagt i 1661 af en dansk handelsmand, Christen Cornelissøn.

I artiklen bliver der blandt andet også nævnt, at når Abraham fortæller om sin forfader og hans forkærlighed til pigen, som sammen med synet af fortet, sender et sus af tanker igennem Abrahams hoved, så han straks tænker tilbage til de få århundrede, hvor danskerne sammen med andre europæiske lande handlede med slaver i Afrika. I artiklen skriver journalisten, Dorte, at de danske historiebøger fremhæver, at danskerne på dette tidspunkt var pionere inden for ophævelsen af slavehandlen, og at denne tids handelsmænd havde stor økonomisk succes, da de i århundrede før industrialiseringen i 1800-1900-tallet, handlede med slaver. Disse slaver var en del af trekants-handlen, altså blev slaverne fragtet på skibe fra Danmark – Guldkysten – Vestindien – Danmark. Altså menes det i artiklen, at de danske historiebøger fremhæver en person eller organisation, som yder en stor indsats på et bestemt område, som i dette tilfælde er slavehandlen og trekants-handlen. I de danske historiebøger menes det også, at danskerne samarbejdede med vestindiske handelsmænd. Sammen solgte danskerne og vestinderne mellem 100.000 og 300.000 mennesker, som arbejdende slaver i de danske kolonier i Vestinden. I slutningen af uddraget fortæller journalisten, at det hverken var historikere, lærer eller medier som for alvor åbnede danskernes blik angående trekants-handlen. Men at det var forfatteren, Thorkild Hansen, som med sin sproglige, faktuelle og rystende roman-trilogi, Slavernes kyst, Slavernes skibe, og Slavernes øer ”lod låget ryge af fortrængningens trykkoger”. Disse romaner blev udgivet mellem 1967-1970.