Ophævelsen af slavehandel i Dansk Vestindien

I næsten 250 år var Danmark kolonimagt i Vestindien. Helt unikt er der bevaret en enorm mængde beskrivelser, protokoller, breve og illustrationer, som giver en enestående indsigt i historien. For historikere, for det vestindiske og det danske samfund – og for alle de efterkommere, hvis forfædre var slaver, bosættere eller magtelite. Danmark var den første nation som i 1803 forbød slavetransport over Atlanten. Dog var Danmark langt fra den første til at forbyde selve slaveriet. Det skete først tilbage i 1848.

Weekendfri og frie nyfødte af slaver

I 1843 fik slaverne for eksempel fri om lørdagen, lige som de allerede havde fri om søndagen. Det betød, at de kunne arbejde for sig selv, spare penge sammen og måske endda købe sig fri. Spørgsmålet om slavernes frigørelse blev også taget op til stænderforsamlingerne i Danmark i 1844. Man vedtog at de børn som fremover blev født af slaver, skulle være frie og at slaveriet helt ville ophøre i 1859.

Oprør i 1848 (Sankt Croix, på størrelse med Møn)

I år 1848 udbrød der revolutioner flere steder i verden. Frankrig oplevede februarrevolutionen, og også på Haiti og i Venezuela udbrød revolution. Urolighederne dér bredte sig videre til bl.a. Martinique i Frankrig. Frihedstrangen fyldte sig også hos slaverne i den danske koloni i Vestindien. Den 2. juli 1848 rejste slaverne sig i et begyndende oprør på St. Croix. Plantager blev brændt af, og byen Frederiksted blev besat af oprørere, så kun byens fort forblev på danske hænder.