-”Gider du tage de roser med ud på gangen?” Hvisker hun. Han går med rosenvasen, og hun
-kalder med mat stemme: ”Booobo.”
-!
-”Gider du også bede sygeplejersken køre telefonen herind.”
Sygeplejersken kommer ind med telefonen, og stiller den ved siden af Camillas seng. Hun tager telefonen og taster Karls nummer ind. ”Hallo” der er en evig stilhed. Camilla bryder den: ”Ja hallo det er mig. Jeg ville bare høre om… om hvordan du havde det?” ”fint nok, tror jeg” svarer Karl. Camilla kan ikke klare det mere hun begynder at råbe ind i telefonen mens hun vrider sig af smerte. ”hvordan kan du være sådan et egoistisk fjols og bare stikke af? Jeg hader dig!” Der bliver stille et øjeblik. Stilheden bliver brudt af et bib i den anden ende. Karl havde lagt på. Camilla sidder med tårer i øjnene hun kaster telefonen ind i væggen og skriger højt. Der løber en sygeplejersker ind på værelset. ”Hvor gør det ondt, er du svimmel skal du kaste op?” Camilla kigger op. ”Jeg har ondt i hjertet, jeg føler det lige blev revet ud på en split sekund bare sådan her! ”Camilla prøver at knipse med sine fingre men de er helt tildækket med gips. Sygeplejersken går hen og krammer Camilla mens hun siger at det hele nok skal gå. Pludselig vælter Bobo ind af døren. ”Øhh jeg glemte min taske.” Camilla får et smil på læben og pludselig bliver hun glad inden i. Sygeplejersken går ud af døren da Camilla råber: ”Vil du ikke komme med to sodavand?” ”Selvfølgelig” svarede sygeplejersken. ”Nå men vi ses vel senere Camilla” Sagde Bobo. ”Nej, vent Bobo. Vil du ikke blive lidt? Karl er bare sådan et kæmpe fjols og det du gjorde før. Øhm. Je.. je.. jeg.. e.. el..elsk” Camilla får en stor klump i halsen som en badebold. Bobo kigger mærkeligt på hende. ”Hvad?” Sygeplejersken kommer ind. ”her er der to styk sodavand. Hyg jer.” Der bliver stille og Bobo begynder at blive helt rød i hovedet. Camilla fniser, hun får sommerfugle i maven. Bobo går hen til sengekanten han sætter sig på hug så han er på højde med hende, og siger: ”Du skal bare glemme ham Karl han er en idiot at han ikke kan se hvor smuk og sød du er” han læner sig ind over hende og kysser hende blidt på munden. Bobo blinker til Camilla med det ene øje og så løber han. Camilla kan se ham da han løber ud på parkeringspladsen og fortsætter ud over de store marker, hun strækker sig så hun kan se ham det sidste stykke, indtil han kun er en lille plet og går i et med omgivelserne. Hun lægger sig ned på sengen igen, hun kan slet ikke lade vær med at tænke på Bobo lige nu. Karl har hun glemt han er et selvoptaget svin tænker hun. Hun ligger med armene over kors og er ved at falde i søvn da hendes mor kommer ind. ”hej skat. Sov du? Det må du undskylde. Det har været meget stressende på arbejdet i dag men nu er jeg her. Jeg tog lige en slikpose med”” tak mor” lød det fra Camilla. ”har du fået det bedre skat? ” ”Ja lidt mor, men jeg ville ha det bedre hvis jeg var hjemme.” ”det kan jeg godt forstå søde men, jeg har snakket med lægerne og de siger at der nok går lidt tid før du skal hjem igen. Forstår du det Camilla” Camilla sukker dybt. Næste morgen da Camilla vågner, ser hun buketten med roser stå inde på hendes bord. Hvem har sat den herind tænker hun? Hun får det pludselig dårligt, hun vender sig så hun ikke behøver at kigge på dem. Karl kommer ind af døren Camilla vender sig for at se hvem der kommer, hun kigger hurtigt på ham og vender sig derefter igen. ”det må du altså undskylde Camilla det var ikke min mening at gøre dig så ked af det, jeg blev bare bange, jeg følte det hele var min skyld at det skete og jeg har ikke kunnet tænke på andet end hvordan du har det, hele tiden Camilla. Undskyld!” Sådan havde Camilla aldrig hørt Karl sige før, han skulle altid være den smarte som altid skulle vise sig over for alle andre, han ville være bedst. Camilla vender sig igen. ”jeg troede bare du var ligeglad med mig.” svarede Camilla vredt. ”det ved jeg godt skat. Undskyld” Han læner sig over Camilla og kysser hende på munden. Camilla skal til at skubbe ham væk, men Bobo står i døren og ser det hele. ”fuck jer! I skal aldrig snakke til mig igen!” Bobo løber ud på gangen og videre udenfor. Hvorfor er hun sammen med ham igen tænker Bobo, jeg troede da vi havde noget sammen, men nu kan det også være lige meget, for jeg skal aldrig snakke til dem igen. ”Han er da lige meget Camilla. Nu er det bare os to. Karl prøver at kysse Camilla igen, men hun bider ham så hårdt i læben at han springer op og råber ad hende: ”du er sku heller ikke selv for klog Camilla!” og så går han. Camilla ligger sig til at græde, nu er det hele bare ødelagt. Ingen kæreste og ingen bedste ven.
Det er gratis at oprette en konto