1 / 4 sider - klik for at bladre

Kønsforskelle: kropsbygning, hormoner og smidighed

Det er gratis at oprette en konto

Kønsforskelle: kropsbygning, hormoner og smidighed er en billedkunst-opgave fra 2008 til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 4 sider (1.620 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave undersøger biologiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder, herunder hormonel påvirkning af kropsbygning og sekundære kønskarakterer. En eksperimentel del tester hypoteser om smidighed, styrke og kropsmål. Resultaterne diskuteres i forhold til evolutionære og hormonelle faktorer.

Redaktørens vurdering
7 God
Gennemført biologirapport med redegørelse for kønsforskelle, hormoners rolle og en simpel eksperimentel undersøgelse. God struktur og diskussion af resultater.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • biologi
  • fysiologi
  • hormoner
  • kropsbygning
  • kønsforskelle
  • menstruation
  • pubertet
  • smidighed
  • testosteron
  • østrogen

Vi ville lave denne undersøgelse for at be- eller afkræfte vores teori om at kvinder og mænd havde forskellige kropsbygning.

Teoretisk baggrundsviden

Kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars. Men der er såmænd større forskel på kvinder og mænd, end bare det. De første 10 uger man ligger i fosteret er det eneste tidspunkt, der er lighed mellem drenge og piger. Derefter kommer faren til at spille en vigtig rolle i ens kønsvalg. Enten får man to x kromosomer bliver man en pige, og hvis man får et enkelt y kromosom fra sin fader bliver man en dreng (xy) det vil sige, der aldrig vil blive født en yy kromosomet barn, før mænd kan føde. Der er to hormoner der primær adskiller kvinder fra mænd er østrogen og testosteron. Disse hormoner sørger også for udviklingen af sekundærkønskarakter. For pigernes tilfælde vil østrogen påvirke, at der vil komme bryste og fedtdepoter, på drengenes side vil der voks større muskler og mere hår pga. testosteronet. Fra fødslen af er alle født med folliker i æggestokkene. Dette er en masse celler, der har en umoden ægcelle i midten. Når en kvinde bliver moden nok til at få menstruation, modnes hendes eller umodne æg, og pga. af æggelederen kommer det videre til livmoderen. Hvis hun ellers ikke er blevet befrugtet, så vil ægget komme ud af hende, sammen med livmoderslimhinden. Denne proces er sket, fordi hypofysen har fået besked fra hypothalamus om at producere FSH og LH. FSH kommer til før LH. FSH vil begynde at stimulere follikerne, og follikerne vil stimulere en æg celle, og derefter vil ægget begynde at modne. FSH stimulere også det kvindelige hormon østrogen, der vil have en vis effekt på livmoderslimhindens voksen. Lyder indviklet, men hvis tungen holdes lige i munden, kan det forstås 14 dage efter alt dette, er det at LH får en betydning. Ægcellen er nu moden, og den vil finde vej til livmoderen. Så er det LH får sin rolle. LH holder så meget af follikecellerne, og derfor passer LH hormonet godt på dem, og på den måde produceres der progesteron. Dette er også et vigtigt hormon, da det sørger for at livmoderslimhinden laver næring, og der vil være mere blod. Hvis ægcellen ikke er befrugtet, så vil hormonerne der er i blodet (altså østrogen og progesteron) falde, og livmoderslimhinden vil komme ud af kvinden, da de sørger for at bevare livmoderslimhinden. Kvinder har altså brug for FSH, LH, Progesteron og Østrogen, for at sørge for den mest naturlige kvinde ting i verden.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver