Der findes mere end én forskellig blodtype. Hver af de forskellige blodtyper har et bestemt antigen på overfladen af de røde blodlegemer. Antigenet kan bestemmes ved reaktion på et eldonkort med dens tilsvarende antistof, således at fx A-antigenerne påvises ved deres reaktion med antistof-A. Et antigen kan fremkalde produktion af antistof dvs. en reaktion i immunforsvaret. Et antigen kan for eksempel være et kulhydrat eller et protein.
Blodtyper bestemmes ud fra blodtypesystem kaldet AB0. Der findes to antigener i det blodtypesystem, som kaldes for A antigen og B antigen. Ud fra det kan man have blodtype A, B, AB eller 0. Type 0 har hverken A eller B antigener, mens type AB har både A og B antigener
.
AB0 antigenerne er arvelige egenskaber bestemt af genotyperne IA,IB og i, hvor IA genotypen danner A-antigener og IB genotypen danner B-antigener, mens i genotypen ikke danner antigen.
Til AB0 blodtypesystemets antigener IA og IB findes der de tilsvarende antistoffer antistof-A og antistof-B.
Ud over at man enten er fænotype A, B eller 0, er man også enten rhesus negativ eller rhesus positiv.Der er mange forskellige Rhesus antigene, men kun fem man bruger til blodtranfusion. Modsat AB0 systemet, findes rhesus blodtypesystemets antigenerne kun i overfladen af de røde blodlegemer. Rhesus genet sidder på kromosom nr.1, mens AB0 fænotypen ses på kromosom nr. 9. Det vigtigste antigen er D-antigenet. Når en rhesustype bestemmes, tages der derfor kun hensyn til D-antigenet. Har man D- antigenet, er man rhesus positiv. Har man ikke D-antigenet, er man Rhesus negativ. I den danske befolkning er ca. 85% Rhesus positive og ca. 15% Rhesus negative.
Det er gratis at oprette en konto