Formålet med denne øvelse er, at finde ud af hvilken blodtype vi hver især har og derefter at beskrive blodtypen og besvare spørgsmål omkring blodtyper.
Teori:
Hvilke egenskaber ved blod gør, at det kan inddeles i typer?
Hvad sker der ved en agglutination?
Hvad er den genetiske baggrund for AB0-blodtypesystemet? Rhesus-blodtypesystemet?
I Danmark har vi to slags systemer til at bestemme hvilken blodtype, vi har: AB0-systemet og Rhesus-systemet. Vi har brug for begge systemer, da det ikke kun er nok at kende det ene system, hvis man skal donere blod.
På vores røde blodlegemers overflade, sidder der nogle kulhydrater der virker som antigener. Man kan have antigen A, antigen B, begge antigener (AB), eller ingen (0). Det er disse egenskaber ved blod, der gør, at man kan inddele det i typer. F.eks. hvis man har antigen B på de røde blodlegemer, siger man at personen har blodtype B.
Ca. 85% af Danmarks befolkning er rhesus positive, 15% er negative. At være rhesus positiv vil sige, at man har en såkaldt rhesusfaktor på de røde blodlegemer. De negative kan ikke danne denne faktor. En rhesus positiv person kan ikke give blod til en negativ, da rhesus faktoren vil virke som et antigen og fremkalde en antistofreaktion. Det der sker ved sådan en reaktion er, at immunforsvaret forsvarer ved at danne antistoffer, der passer til antigenernes overfladestruktur. De bindes sammen og begynder at klumpe sammen i et antigen-antistof-kompleks, som bliver ædt af en type hvide blodlegemer, altså kort sagt vil donorblodet blive ødelagt. Når blodet klumper sammen hedder det, at det agglutinerer eller at en agglutination har fundet sted.
Det er gratis at oprette en konto