Bestemmelse af blodtype i AB0- og Rhesus-systemet

Formål:Formålet med øvelsen er, at bestemme ens blodtype i AB0-sysstemet og Rhesussystemet.

Hypotese:Blodtypen kan bestemmes ved hjælp af tilsætning af antistoffer, da blodet vil agglutinere ved det antistof, som man har antigener som passer til.

Teori: Når vi snakker om blodtyper, så er det kun de røde blodlegemer, som er interessante. På de røde blodlegemer sidder der antigener, hvilket er med til at inddele blod i typer.Antigener er proteiner eller glykoproteiner, som sidder på overfladen af celler. Altså fx på overfladet af de røde blodlegemer, og også på fx bakterier. Antigener bruger immunforsvaret til at skelne egne celler fra fremmede celler.

Får at bestemme ens blodtype skal man kende til begrebet agglutination. Agglutination vil sige, at ens blod vil klumpe. Fx hvis man har blodtype A, kan man ikke modtage blod fra en med blodtype B. Hvis man får blod fra en med en forkert blodtype, vil de antistoffer man har knytte sig til antigenerne på de røde blodlegemer, hvilket vil kaldes at blodet agglutinerer.Hvis man har blodtype A, vil ens blod agglutinere ved antistof A, hvilket selvfølgelig er det samme hvis man har blodtype B, vil ens blod agglutinere ved antistof B. Hvis ens blod så agglutinerer ved både A og B, så vil man have blodtype AB, hvorimod hvis ingen af dem agglutinerer, så har man blodtype 0.Man kan også ved agglutination se, om man er Rhesuspositiv eller negativ. Hvis ens blod agglutinerer ved antistof D er man Rhesuspositiv, og omvendt, hvis det ikke gør, så er man Rhesusnegativ.For at forstå dette, skal man have begrebet antistof på plads.Antistoffer er molekyler som immunforsvaret producerer, og som kan binde fremmede antigener. Når dette sker, har immunforsvaret fx lettere ved at nedbryde det fremmede, fordi det fremmede klumper sammen, da et antistof typisk kan binde antigener. Altså agglutination.Det er antigenerne på de røde blodlegemer der bestemmer hvilke gener man har. Generne bliver omskrevet til mRNA i cellekernen, som forlader cellekernen, og i cytoplasmaet bliver det translateret til aminosyrerækkefølge, som så får funktion som antigen på de røde blodlegemer.