Møg forkællet pige barn.Ja, det var det jeg plejede at blive kaldt.Siden min mor døde, havde jeg [NAVN A] været alene sammen med min far. Vi var blevet rig på grund af hende, hun havde op til flere millioner kroner på sin bank konto. Venner? Ja, det havde jeg mange af. Men ikke alle kunne man stole på. De fleste var bare ude efter mine penge.Om 2 måneder skulle jeg flytte hjemme fra og starte på college. Om jeg glædte mig? Tværtimod.Nok var jeg 18, men jeg var ikke spor glad for at flytte hjemmefra og bo alene. De 2 måneder gik og jeg blev dybt forelsket i skolens populæreste dreng Minho.Kap 1 - Starten.,,Victoria? Fik du pakket dine ting?'' Spurgte min far og sendte mig hans varme smil.,,Ja appa, jeg kommer nu,'' ,,Tjek lige det hele for en sikkerheds skyld, du skal ikke glemme noget,''Min far var en slags perfektionist alt skulle bare være perfekt når det gjaldt om ham og mig.Jeg skulle starte på college idag. Jeg glædte mig ikke, folk dernede var egoistiske og var kun ude efter populariteten. Jeg derimod var bare ude efter venner, jeg kunne stole på. Det værste var at jeg skulle bo alene, det jeg er mest bange for, ja det er voldtægsmænd. Man ved jo aldrig hvad de er ude efter.Var de ude efter små børn bare fordi de aldrig blev forelsket før? Måske? Måske ikke?Jeg derimod havde aldrig blevet forelsket før, jeg kendte dårligt nok følelsen. Mit første kys? Nej den havde jeg heller aldrig fået, min far hadede drenge. Som han plejede at sige; Ingen skal knuse min lille piges hjerte. Ja, min far var over beskyttende, en hel del enda. Jeg intereserede mig heller ikke så meget for drenge, jeg kunne dog godt synes de var pæne eller noget. Men jeg ville ikke flirte med dem, nej. Hvis jeg gjorde, var jeg sikkert osse død til den tid. ,,Appa? Har du set halskeden min mor gav mig for dengang jeg var lille?'' spurgte jeg min far, da jeg opdagede at jeg manglede den. ,,Ja, jeg tror jeg så den på køkkenen bordet,'' svarede han og prøvede at løfte mine store tunge tasker.Jeg gik ind i køkkenet og tog min halskede, mit blik fangede dog et smukt billede. Mor. Hun havde langt sort mørkt hår, mørke smukke øjne og sidst og ikke mindst hendes lyse perkefte hud. Min far plejer at kalde mig Veronica den anden, fordi jeg lignede min mor så meget. Jeg tog billedet og beundrede skøndheden. Tårer trillede ned af mine kinder og et smil kom frem på mine læber. Jeg begyndte langsomt at snøfte. Jeg savnede hende så meget! Brystkraft. Ja det var det hun døde af. Ud af flere millioner af mennesker blev det hende, der blev ramt. Jeg kunne dårligt nok fatte af hun ikke var her længere. ,,Umma i himlen, jeg elsker dig'' hviskede jeg lavt til mig selv. ,,Vic? Kommer du ikke snart min pige?'' Det var min far, igén. Jeg tog min mobil og billedet med mig. Hvis jeg nu fik det dårligt, kunne jeg se på min mor. Hun vil altid plante et smil på mine læber. ,,Er du sikker på at du har husket det hele Vic?'' råbte min far efter mig, da jeg var 20 cm fra ham. Jeg fniste og nikkede kort.Jeg gik ind i elevatoren og tastede (4) en dreng råbte og jeg fik et kæmpe shok. Han viftede med hånden, som skulle hentydes til at han også skulle ind i elevatoren. Jeg rakte min hånd ud, så elevatoredøren åbnede.Drengen var høj og havde sort kort hår, pandehår havde han dog også ligesom mig. Jeg blev fanget i hans mørke øjne, de skinnede som diamanter i sollyset. Mit hjerte hamrede løs som en gal.Vent? Hvad skete der med mig? V-Var jeg? Forelsket?,,Hej, jeg hedder Minho og mange tak forresten,'' sagde han glad og sendte mig et varmt smil. Jeg blev helt blød i knæende, jeg begyndte langsomt at ryste.,,D-Det var så lidt, mit navn er Victoria,'' sagde jeg glad. Han nikkede og skulle lige til at taste et nummer, da han så vendte sig om. Han åbnede langsomt sin mund.,,Jeg bor også på etage 4,'' sagde han og smilte skævt. Jeg nikkede og smilte.Kom nu, kom nu, kom nu. JA! Så var vi der endelig. Hans lejlighed var lige foran mit, gard damnit! Han vinkede farvel og gik. Puha!Min lejlighed var pænt stor, den var helt hvid og der var mange møbler. Mit værelse var lyserødt med små fine pinke puder. Min seng derimod var ikke lyserødt, den var hvid. Jeg elskede farven Pink, lyserød og hvid, de farver viste ikke at man var trist eller noget lign. men istedet glad og frisk! Det bankede på døren og der stod, Minho? Åh nej, hvad ville han? Skulle jeg åbne døren? Åh Victoria! Selvfølgelig skal du åbne døren! Jeg rettede lidt på mit hår og åbnede stille døren. Han havde skiftet bluse. Den han havde på før var blå, nu havde han en basket bold trøje på hvor der stod hans navn på. Noget antydede til at han elskede det sportsgren.,,H-Hej Minho!'' sagde jeg og sendte ham det sødeste smil jeg kunne lave. ,,Hej Vic!'' sagde han glad. Hvad kaldte han mig lige? Vic? Det plejede min far osse at kalde mig. Men Veronica den anden, var det han mest kaldte mig.,,Vic?'' røg det ud af min mund.,,D-Det må du undskylde. Jeg ville bare høre om du ville med ud og spille basket bold'' sagde han straks og sendte mig et skævt smil.,,Det vil jeg meget gerne! Jeg skal lige skifte trøje Minho oppa'' sagde jeg glad og tog mín basket bold trøje fra en af mine kufferter.
Det er gratis at oprette en konto