Der var en gammel pengemand, som havde arbejdet hårdt i livet og opnået stor rigdom. Han gik i silkekimono med stiv krave og en lille rund sort hat på hovedet. Der var sirligt vævede grønne drager og farvesprudlende påfugle i hans lilla klæder. Han omgav sig med de bedste tjenere, og boede i et stenhus højt over floddalen. Hans livsførelse var ren.
En dag, da han sindigt blev fragtet afsted i sin oksekærre ned til byen ved flodens udmunding, lød der høje råb fra markerne der omgav vejen. Finansmandens bueskytter standser op og spreder benene - de holder armbrøsten i et fast greb foran sig. Ud fra majsene tumler en fattig pjaltebonde, råbende og skrigende, skarpt forfulgt af to opsynsmænd. Bonden er lige ved at løbe ind i oksen, men bueskytterne vælter ham omkuld i støvet og stiller sig skrævende over ham.
De to opsynsmænd takker for bueskytternes hjælp. Bonden er flygtet fra sin gældspost, som han afdrager gennem slavearbejde hos storbonden.
"Vent!"
Pengemanden rejser sig op i kærren og vifter utålmodigt med sin højre hånd.
"Kom nærmere, og tag pjaltebonden med herhen. Jeg vil tale med ham!"
Tøvende nærmer mændene sig med den undvegne gældsslave mellem sig. De holder hans arme vredet om på ryggen i et hårdt greb.
Det er gratis at oprette en konto