Der var engang en rig mand. Manden boede i et stort og fint hus sammen med hans forkælede datter. Datteren var så forkælet, at hun fik lige hvad hun pegede på, men når hun havde fået det hun havde ønsket sig, gik der ikke lang tid før hun brokkede sig og ville have en ny og bedre ting. En mørk og stormfuld aften, hvor det var et forskrækkeligt vejr, bankede det på døren ind til det store hus. Manden åbnede døren og udenfor stod der en gammel og våd mand. Den gamle mand spurgte, om han kunne for husly for natten. Den rige mand, som var en flink mand, lukkede den gamle ind. Den rige gav den gamle lidt at spise ude i det store køkken. Mens manden spiste kom datteren listende ned i køkkenet. Nysgerrig som hun var, var hun gået ned for at se deres gæst. Mens den gamle sad og spiste tog han noget op af hans lasede lomme. Det var et guldsmykke. Datteren stod og så på med store øjne. Dette smykke måtte hun bare eje! Hun løb hen til hendes fader, og tiggede og bad om at få det smukke smykke, som den gamle havde. Hendes fader var nød til at overgive sig, så han gik ud i køkkenet og spurgte den gamle hvad smykket kostede. Den gamle svarede, at hvis han måtte blive den næste dag og sove på det fineste værelse, måtte manden få smykket. Den rige mand sagde ja, og fik smykket. Han gav smykket til sin datter, og hun blev så glad som hun aldrig havde været før. Men der gik ikke lang tid før hun begyndte, at råbe og skrige og sagde, at smykket ikke var af ægte guld. Datteren smed smykket ud af vinduet, og begyndte at græde. Hendes fader vidste nu ikke hvad han skulle gøre. Det eneste han kunne gøre var at finde en ny ting hans datter kunne få. Mens han gik og tænkte, stødte han ind i den gamle mand. Den gamle gik med en yndig perle i hånden. Den rige mand tænkte, at han måske kunne gøre hans datter glad igen, med denne smukke perle. Den rige spurgte hvad perlen kostede. Den gamle svarede, at han ville blive der endnu en dag. Den rige mand sagde ja og fik perlen. Han løb hurtigt op til hans grædende datter og gav hende perlen. Datteren greb hurtigt om perlen og studerede den nøje. Så omfavnede hun hendes fader og sagde tusind tak. Den rige mand var blev nu meget lykkelig, men lykken varede kun til næste dag, hvor det samme hændte som de mange andre dage. Datteren råbte som sædvanlig op og skreg, at perlen ikke var ægte og at hun ville have noget bedre. Hendes fader gik nu rundt og var fortvivlet igen. Han søgte den gamle igen for at måske købe noget nyt til sin datter. Han fandt den gamle i køkkenet, og så ham sidde med en parfume i hånden. ,,Det er jo det jeg skal bruge”, tænkte manden i sig selv. Han spurgte den gamle endnu en gang, hvad den dejlige parfume kostede. Den gamle svarede at hvis han måtte blive en sidste dag kunne han købe parfumen. Den rige mand gav den gamle lov til at blive endnu en dag. Han løb op til sin datter, som sad på sit værelse og græd. ,,Se min kære! Se hvad jeg har med til dig!” Datteren vendte sig og så parfumen. Hun greb nu om den og takkede hendes fader endnu en gang. Faderen gik nu igen og var glad, men han vidste godt hvad der snart vil hænde ham. Der gik ikke mange sekunder, før han kunne høre sin datter skrige. Han løb op til hende, og til hans store forskrækkelse, så han datteren med en næse så lang som et kosteskaft. Datteren begyndte at hyle og skrige, så det hørtes i hele byen. Manden skyndte sig at sende bud efter alle læger, troldmænd og hekse i miles omkreds og lovede tusind guldmønter, til den der kunne helbrede hans datter. Den næste dag kom der læger, hekse og troldmænd med hver deres miksture og urter og meget mere. Men ingen kunne helbrede datteren. Manden var nu så fortvivlet, som han nogensinde i sit liv havde været. Til sidst kom han i tanker om den gamle mand. Han måtte vide hvordan datteren kunne blive helbredt. Han søgte på den gamles værelse, men kunne ikke finde ham. Han søgte i kælder og kvist, men fandt ingen. Hvor kunne den gamle dog være? Han søgte i hele byen i hele omegnen, men fandt ingen mand. Den rige mand vidste ikke hvad han skule stille op med sin stakkels datter, som stadig havde den lange næse. Han var lige ved at opgive det hele. Dagene gik og gik men ingen kunne stille noget op. En aften bankede det på den rige mands dør. Han åbnede, men fandt ingenting. Ingenting ud over et brev. Manden åbnede brevet og læste. ,,Fordi deres datter har ødelagt og smidt mine dejlige gaver ud, har jeg nu ladet hende straffe. Fortryllelsen vil blive ophævet når hun engang har indset, at hun har handlet forkert.”
Det er gratis at oprette en konto