Klokken er fem om morgen, jeg har arbejdet på min skabning hele natten. Den er ved at tage form, der er bare et problem, der er kun to hele lig tilbage som ikke er blevet begravet, og jeg mangler stadig nogle dele, ”menneske dele”. Det er koldt og det blæser. Det regner ned gennem lighusets tag på fjerde dag, jeg er ved at løbe tør for skåle vandet kan dryppe ned i, og alle mine håndklæder er gennemblødte. Jeg har ikke været i bad i flere dage, skabningen har taget alt min tid. Jeg er sulten men maden er sluppet op. Min tobak er også sluppet op. Jeg har det dårligt og jeg bliver snart nødt til at have noget søvn og mad, men først mad. Så jeg tager til supermarket om lidt. Jeg finder lidt tørt brød i skabet hvor reserve-delene til ligbrænderoven lå. Så min morgenmaden bliver tørt brød. Mens jeg spiser opdager jeg at to børn snuser rundt inde på det lukkede hospital inde ved siden af, jeg er bange for at de opdager mig, og hvis de gør, så skyder jeg dem med mit jagtgærver. Jeg flytter ned i kælderen i morgen for at være sikker på at de to børn ikke opdager mig, jeg vil helst ikke skyde børn. I dag skal min skabning døbes og i morgen skal den vækkes til hvis alt går som det skal. Den skal vækkes til live af et stødchok på 449 volt, bare ét volt for meget og knoglerne brænder af. Jeg går ned i kælderen for at se om nogle af kælderrumne er ejnet som laboratorie. Da jeg var noget lidt ned af den skumle kældergang hørte jeg en lyd inde fra en af de afløste værelser, jeg kunne høre stemmer, det lød som drenge stemmer, med det samme gik det op for mig at de to drenge var snedet sig ind i Lighuset. Sikkert via den lukkede luftskakt på taget. Jeg vidste at man kunne låse døren op indefra så de har en fordel til at flygte hvis jeg går videre, men de ved selvfølgeliug ikke jeg er her. Så jeg havde også en fordel til at fange dem. Jeg gik lydløst tilbage efter mit gevær og et par håndjern jeg havde fra da jeg var barn, de var godt nok at plastic men de kunne da hjælpe lidt hvis jeg fik fat i dem. Da jeg kom tilbage havde de allerede fundet ud af at de kunne komme ud, og nu var det sikkert allerede på vej væk. Forhåbenligt har de hverken set mig eller min menneskelignende skabning. Så gik videre efter at være blevet enig med mig selv om at de helt sikkert var væk. Jeg fandt et godt egnet rum til det formål jeg skulle bruge. Jeg valgte at flytte min ting fra det nuværende laboratorie til det nye. På vej tilbage til det gamle hørte jeg et skrig, et drenge skrig og det kom fra mit gamle laboratorie. Jeg løb tilbage til med geværet i hænderne lige somm i krigsfilm. Da jeg kom ind i rummet stå de to drenge med vand i øjnene og kiggede på den lighvide skabning, jeg valgte at skyde dem inde de kunne reagere. Det blev et blodbad, et stort et. Jeg gemte lig i rummet som de var kommet ind af. Det var det sidste man så til de to drenge og det blev efterlyst verden over. Dagen gik ikke helt som for ventet, men min skabning er blevet levende før tid det er en god ting i det mindste.
Det er gratis at oprette en konto