Væk for altid

Væk for altid.Det hundekoldt udenfor da han kommer gående ned af stien, som er dækket med sne. Han kigger ned i sneen. Der falder en tåre fra hans kind. Den lander lige ovenpå hans sko, han bøjer sig ned for at tørre den væk. Han tørre den af, da han løfter hånden med tåren på, kigger han bare på den og begynder at græder endnu mere. Han løfter hovedet, tager en dyb indånding og begynder at gå igen. Han tager armene om sig, han nåede kun at få en tynd jakke på i farten. Han går målrettede hen mod den tildækkede kælkebakke. Han ser det som var det i går. Året er gået, tiden er fløjet forbi i lynets hast. Han falder på sine knæ, lige foran kælkebakken. Tårerne får frit løb, han er blevet god til at give slip og lade sine følelser styrer. Kulden rammer ham lige pludselig hårdt. Han tager armene om sig så, kulden ikke kommer ind på hans næsten bare mave. Han rejser sig op i det hans telefon ringer. En rolig stemme spørg ”Er du okay?” Da han hører de ord bliver han endnu mere opmærksom om det der var sket. Han græder ind i telefonen ”De er væk.” Stemmen svarer ”Det er utrolig hårdt lige nu, men det bliver nemmere med tiden.” Han svarer koldt og hårdt ”Nej! Det bliver aldrig nogensinde nemmere!” Han ligger på da stemmen er ved at svarer, han er ligeglad. Han går hen til træet, der ligger lige op og ned med kælkebakken. Det var der de havde stået og kigget på alle børnene kører forbi, på deres små kælke. De havde skåret der initialer ind i træet. Dengang de var de tre musketerer. Han tog et par dybe indåndinger og tørrede tårerne væk fra øjnene. Han smækker døren efter sig på vej ind på kontoret. Der ligger papir og mapper over det hele. Det var længe siden han havde set gulvet eller skrivebordet for den sags skyld. Det var længe siden der var nogen som havde set huset. Han havde spæret sig selv inde, indtil i morges hvor han havde besluttede sig for at gøre rent. Hvor han fandt et billede. Et billede af dem. Hun havde forladt ham og taget hans et og alt med. Det var et år siden de havde set hinanden og nu var de væk. Efter at havde været så ked af det, kunne han føle vreden over tabet. Han begyndte at kaste ting rundt i lokalet. En lampe ramte ind i væggen og efterlod et stort hul. En mappe røg direkte ind i et spejl. Han gik stille hen til spejlet og kiggede på sig selv. Han så en mand der var ødelagt. En mand som havde mistet alt. En mand der i bund og grund ikke ville leve mere, eller ikke havde lyst. En mand der var knust i tusind stykker. Han gik hen til skrivebordet hvor han fandt billede af hans kære. De var væk.