Analyse af Jens Blendstrups roman 'Bombaygryde'

Romanen ”Bombaygryde” af Jens Blendstrup handler om Leif, som skal være soldat. Han har tabt til sin far i matador, og som konsekvens har faren meldt ham som frivillig til marineinfanteriet på Bornholm. Ifølge faren vil livet som soldat, kunne modne og styrke Leif, som ellers er en dreng med en lettere forskruet opfattelse af virkeligheden. I romanen skildrer Jens Blendstrup Leifs udvikling, gennem hans liv som soldat, på en både humoristisk og grotesk måde. Jens Blendstrup har ofte det surrealistiske og groteske i centrum når han skriver, og han formår at belyse tilstedeværelsens beskidte hemmeligheder bag den pæne facade.

Leif er en dreng med et meget ustabilt sind. Han lader sig præge af alle og han danner sine egne meninger ud fra andres. Leif har en dominerende far som altid forventer meget af ham. Derfor er Leif vant til at underlægge sig andre personer, og han prøver ihærdigt på at leve op til andres (eller hans egne?) forventninger til ham. I det hele taget er Leif meget optaget af at være som andre vil have ham. Dette kommer til udtryk i et afsnit, hvor Leifs kommunistiske ven har fundet ud af, at Leif har meldt sin ind i Kristelig A-kasse: ”Og Leif føler sig så skyldig. Han vil jo bare gøre alle folk tilfredse. Det ender med, at Leif melder sig ud af Kristelig A-kasse”. Leifs behov for at behage alle omkring sig, gør at han er meget usikker på sin egen personlighed. Hans usikkerhed præger også hans opfattelse af virkeligheden, som er meget surrealistisk. Han er meget naiv og søger ofte det trykke, som en løsning på ellers meget seriøse og alvorlige spørgsmål. For eksempel er Leif meget opsat på at blive optaget på sergentskolen, han mener derfor at han skal være mere moden: ”Leif beslutter sig for at lade sig kunstigt modne. Ved at opleve livets alvor med lynets hast kan han ikke bare blive moden, men voksen tænker han.” Leifs beslutter sig for at man bliver moden, ved at have en kæreste: ”… nu vil han gerne genoptage forholdet, ja, ikke bare genoptage det, men gøre det forhold så alvorligt, som han kan.” Hans naive opfattelse af virkeligheden kommer også til udtryk senere, hvor han sammenligner sit liv på marineinfanteriet med den danske og idylliske film ”Soldaterkammerater”. ”Det mest fantastiske er, at filmen rammer hans egen situation så præcist. ”