Analyse af Martin A. Hansens novelle 'Paradisæbler'

Teksten hedder ”Paradisæbler” og er skrevet af Martin A Hansen i 1953.

Novellen er opbygget i lange strofer med mange vers. En meget vigtig detalje er, at den er skrevet i datid. Hvilken giver den et særpræget look. Den er skrevet i handlingens tid fordi begivenhederne fortælles som de sker, udover dette er den in medias res. Det er en åben slutning.

Jeg tror målgruppen er fra barn til voksen. Altså unge der måske er jævnaldrene med jeg-personen.

Teksten handler om en dreng, 12 år,fortalt som Jeg-fortæller. Han er en omsorgsfuld person, da han hjælper mormor med maden. Han er en glad person som nyder at leve og at bruge sit liv på noget han elsker. Han når hen til mormors hus og beskriver flot hver en detalje, man føler indlevelsen. Han sætter sig i værelset og elsker fornøjelsen, da han studser over et ur, som han beskriver! Han oplever billedet som et symbol på livet, han finder ræven som et menneske og stokænderne som piger der flygter i skoven.Når man læser dette i overemnets briller kan man ikke lade være at tænke over han flyttes fra barn til voksen. Når man er i denne fase sker mange nye forandringer, og jeg ser dette som at han tænker på piger, da han er i puberteten. Han smutter ud i køkkenet og beskriver flot alle detaljer om Mormorens tilværelse og måde at skabe en stemning. Dette tror jeg forfatteren gør for at skabe den rigtige stemning. Mormoren er et roligt menneske med ro i sindet. Mormoren har en gammel skytte til at bo i den anden ende af huset. Den gamle skytte er meget fattig, men jeg tolker det som, at han er meget rig på livet. Jeg tolker ham værende en ældre herre der muligvis er ramt af prostraumatisk stress syndrom. Han har formodentlig været i krig førhen og blevet ramt af en ulykke, hvor han nu altid er på vagt ”Hna havde sikkert oplevet meget, men han kunne ikke fortælle. Han er ikke vild med at lukke nye ting ind i sit liv.