En dag med uforudsete forsinkelser

Jeg havde planlagt min dag i dag til punkt og prikke. Først skulle jeg i skole og når jeg så havde fri klokken halv 2, skulle jeg hen til Fakta for at handle. Jeg havde regnet ud at jeg ca. ville være der klokken kvart i 2 og være færdig med indkøbet klokken 2. Derefter skulle jeg hjem med min taske og så skynde mig ned i byen, hvor jeg skulle mødes med mine veninder, ved bycenteret halv 3 for at spise frokost sammen, på en café.

Men så skete det, som jeg bare ikke havde regnet med kunne ske! Da klokken blev halv 2 fik vi fri ikke fri, fordi vi havde fået en pause på 10 minutter, hvilket gjorde vi først, fik fri 20 minutter i 2 og allerede her, vidste jeg at jeg ikke ville kunne nå at være i fakta kvart i 2, men jeg ville bestemt gøre et forsøg. Derfor løb jeg ud til cyklen, sprang op på den, og cyklede som mine ben ville tillade. Heldigvis var der grønt lys hele vejen. Da jeg kom ned i fakta, var klokken ca. 5 minutter i 2. Jeg fik fart på og løb ind og efter det nødvendige, til en filmaften med tøserne. Jeg kiggede ned på mit nye armbåndsur som pigerne havde givet mig i fødselsdags gave forleden dag. Klokken var heldigvis kun 2 minutter over 2, jeg åndede lettet op. Da jeg kom hen til kassen, var der en utroligt lang kø af mennesker. Jeg råbte til ekspedienten om de ikke kunne åbne en kasse mere. Jeg skyndte mig hen til den anden kasse, men halvdelen af køen var allerede nået derhen før mig. Jeg kunne se på uret, at klokken var 8 minutter over 2 og jeg begyndte at stresse. Det eneste jeg kunne høre udover folkemægden og kasseapparatet, var lyden af uret ”tik, tak, tik, tak”. Efter der var gået yderligere 3 minutter, føltes det som en hel time. Kun en kunde var blevet færdig. Jeg begyndte at diskutere med mig selv, om det overhovedet var det værd at vente på, eller om jeg bare skulle gå, så jeg kunne nå ned i byen til tiden. Men på den anden side, så ville jeg jo ikke have tid til at købe det hele senere. Efter endnu 10 minutter blev det endelig min tur. Kassedamen tager colaen i hånden, og fortæller mig så hun lige bliver nød til at gå ned, og se hvad den koster da det ikke står på colaen. Så skulle hun hente en ny cola. Det tog en krig før hun var tilbage! Hun kom tilbage med den nye cola, indlæste den og fik prisen på den. Endelig havde hun fået skannet alle varerne ind og jeg skulle til at betale. Jeg satte mit dankort i og straks lød der et ordenligt ”BIIIPPP!!!” jeg blev forskrækket og hun smilede og fortalte mig, at det skulle vendes om. Da jeg endelig var kommet helt igennem og havde fået mine vare, smuttede jeg ud til min cykel, men i det jeg løb ud af butikken, gled jeg på gulvet og faldt, der lød et kæmpe ”BUMP!” og så lå jeg der, foran en hel masse mennesker. Jeg blev rigtig pinlig berørt og jeg skyndte mig ud af butikken, tomat rød i hovedet.