William Shakespeare blev døbt den 26. april 1564 og døde den 23. april 1616. Hans fødselsdag er ukendt, men hans dåb er angivet i kirkebøgerne. Shakespeare skrev 154 sonetter og 34 skuespil. Viden om Shakespeares liv er ret begrænset. Det skyldes til dels, at han ikke var berømt i sin tid. Han fødtes og døde i byen Stratford-upon-avon i England som søn af en selvejerbonde og forretningsmand. Faderen synes at være gået fallit, og en række af Shakespeares ungdomsår (de "tabte år") er ganske ukendte for os. Han giftede sig 1582 som 18-årig med Anne Hathaway på 26 (1556-1623), som han fik tre børn med.
Fra 1592 virkede han i London, først som skuespiller, derefter som forfatter og meddirektør ved Globe-teatret (1599-1613). Han nåede en betydelig social position, blev grundejer og trak sig tilbage til hjembyen 1613. Flere teorier om hans privatliv og tidlige år er blevet fremsat (f.eks. at han var jurist eller lærer). Mange har nærlæst hans skuespil og digte for at finde biografiske oplysninger, men resultaterne er usikre. Han mistede sit ene barn, sin søn.
Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem 1585 og 1613. Der hersker usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600 og romancerne (eventyrspillene) i årene o. 1610. De deles i tragedier og komedier med underafdelinger i historiske skuespil med engelsk eller antikt emne.
Det er gratis at oprette en konto