Der var engang en dreng. Han hed Sanoj og var en god og flittig dreng. Han boede i et lille hus omkring familiens gård med sine forældre og søskende. Da moderen var syg, faderen rigtig tit var i krig og hans søskende var for unge til at arbejde, var han den eneste der kunne tjene penge til familien. Han arbejdede nogle km. væk fra sit hjem og han skulle gå hele vejen, da familien ikke havde penge nok til en vogn. Eller heste for den sags skyld. Han arbejdede som skopudser og fik meget få penge for det. Han arbejdede også på familiens gård så de kunne tjene lidt penge på at sælge æg og brød. Som sagt fik han så få penge at han kun lige kunne brødføde hans familie. Sanoj var rigtig træt af sit arbejde. Han havde prøvet en masse ting inden han fandt ud af at det lige var skopudser, som han kunne tjene flest penge på. Så Sanoj gjorde ligesom de fleste andre drenge på hans alder: de arbejdede. De arbejdede så meget at de ikke engang kunne få undervisning. Men Sanoj var ikke bare en almindelig dreng. Ikke mange vidste dette, og ikke engang hans forældre var klar over at Sanoj, de få gange han ikke skulle arbejde, var gået rundt i byen, og ret professionelt, havde stjålet fra diverse rigmænd der gik rundt. Hvis man blev taget i tyveri, var det med døden som straf, da de i byen havde haft så mange tyverier at de simpelthen blev nødt til at gøre straffen aldeles alvorlig.
Det er gratis at oprette en konto