Den historiedannelse som en berømt person el. begivenhed er anledning til
En udbredt, men falsk historie el. forestilling
Klabautermanden, Kalfatermann eller Klabattermann – [NAVN A]
Fra gamle tider siges det, at klabautermanden (eller på tysk: der klabautermann) er en slags ondskabsfuld sønisse, der forstyrrer de sejlende. Det er et overnaturligt væsen, en bankeånd, der usynligt sejler med på skibe. Han beskrives ofte som en lille trold eller nisse med rødt hår og grønne tænder, pibe og en hammer som symboler. Men fra Aksel Sandemoses roman (1927) ved vi, at han er en anderledes kontant skæbneuddeler: En mørk skikkelse, der viser sig med sin tunge hammer på dækket af uvejrsramte skibe, hvis søfolk er dømt til døden for egen synd og tåbelighed. "Han kommer og går..." siger de om ham. Som udgangspunkt er han en god ånd. Så længe hans hammerslag høres om bord er det godt, men begynder han at høvle er det et dårligt tegn på for eksempel storm.
Historierne om Klabautermanden er overleveret igennem sømandskredse over mange år og han er med tiden blevet mere uhyggelig og forbundet med undergang. For eksempel beskrives han også nogle gange som en benrad i olietøj med tang i håret og skægget - som en sømands genfærd, der varsler ulykke eller dødsfald om bord.
Det er gratis at oprette en konto