Det antikke verdensbillede

Jeg vil sige noget om det antikke verdensbillede historisk er vi i det gamle Grækenland ca. 300 år f.kr.

I det gamle antikke Grækenland og Rom var man totalt trætte af religiøse forklaringer på tilværelsen. Man ønskede at finde beviser, love, faktas (empiri) udregning, målinger som blev fundamenteret for den moderne tids naturvidenskab. De var meget store tænker, og de havde en høj grad af Etik (normer og værdier) som gjorde at de kun anså noget for sandt, hvis de kunne bevises naturvidenskabeligt.

Grækerne var inspireret af den babyloniske kultur (byen Babylon ved Eufrat i den nuværende Irak). Både babylonierne og Grækerne var interesseret i at finde ud af: ”Ved geometriens hjælp at beskrive disse tilsyneladende så komplicerede bevægelser af solen, månen og planeterne som forekommet ved sammensætning af simple cirkelformede bevægelser”. (side 88).

Matematikken skulle bruges til at forklare hvordan verden fungerede

SLIDE 3

Det verdensbillede vi bruger i dag ”anskuer Jordens og de øvrige planeters vekslende stillinger i forhold til hinanden og i forhold til solen og de øvrige fiksstjerner som hidrørende fra deres kredsen i lukkede baner - og med forskellige omløbstider - omkring solen”. (side 88 -89) har vi fra Nicolaus Copernicus (1473 - 1543).

Citatet fortæller at solen er placeret i centeret af universet, og ikke Jorden som man tidligere troede.