a+b) Dengang i det antikke Grækenland så man forskelligt på de sygdomme, der var. Sygdomme som f.eks. epilepsi betegnede man som ”den hellige syge”, da man troede, at sygdommen var så speciel og mærkværdig, at det måtte stamme fra guderne. Siden folket dengang troede, at sygdommen stammede fra guderne, havde man mange forskellige og underlige måder at helbrede folk på, som f.eks. med renselser og remser, der var en af de mange ting patienten blev udsat for. Flere ting var, at de skulle spise diverse kød og stærke grøntsager (hvidløg, mynte og løg), der ikke er godt for en syg person. De måtte heller ikke gå i sort tøj, da det sorte var et tegn på død (ifølge de ”hellige” mennesker). Gedeskind måtte ikke bæres eller ligges i.
I det gamle Grækenland var der også en gud, som hed Asklepios, som var en halvgud. Han blev dræbt af Zeus af en tordenkile, fordi han genoplivede de døde. Han var en fremragende læge. Efter hans død blev der lavet et såkaldt kultsted, hvor folk kom og blev helbredt. På nogle steler kan man læse beretninger herom.
Alle disse mærkværdige ting, som man normalt ikke ville kurere folk i dag på den måde, fik folket den gang til at se på det som noget guddommeligt, hvis patienten blev rask, eller hvis de døde kunne de forsvare sig med at det var gudernes værk.
Det er gratis at oprette en konto