Ordet ansvar kan omfatte både et moralsk og juridisk ansvar. Jeg vil forholde mig mest til det moralske ansvar fordi det juridiske ansvar er der ikke så meget at diskutere da jeg mener at man skal overholde loven. Det er meget svære at forholde sig til det moralske ansvar, da det er mere er op til én selv hvad man vælger at gøre. Det kan være svært at vurdere hvornår man skal tage ansvar og hvornår man bare ”skal gå forbi”. Det kan i nogle situationer bliver opfattet som at blande selv, selvom ens intension var at hjælpe.
I de første år af ens liv, er man fritaget for selv at tage ansvar. For det er ens forældre der tager ansvar for ens fysiske behov, bl.a. søvn, mad og tryghed. Efter et par år begynder man stille og rolig at få ansvar både det der bliver pålagt en og det man selv tager. Selvfølgelig har forældre stadig det overordnede ansvar. Når man bliver ældre og når teenagersårene bliver man mere bevidst om selv at tage mere ansvar både for èn selv men også for andre. Der sker meget i teenageårene, det er specielt pigerne der involverer sig meget i hinandens problemer. Fx som der er nævnt i opgaven, at ens veninde drikker alt for meget. I den forbindelse vil der nok dukke nogle spørgsmål op i forhold til det: ”Er det mon rigtigt – og så alvorligt? Måske må hun gerne for sine forældre? Mon hun bliver sur hvis jeg konfronterer hende med det? Skal jeg fortælle hendes forældre det? Er det bare mig der er kedelig og ikke må så meget? Det kan bestemt godt være svært som teenager at tage stilling til hvordan man skal reagere. Jeg ville nok konfrontere hende med det, fordi vi som veninder gerne skulle kunne fortælle hinanden alt, uden at det skal ødelægge noget imellem os. Det burde generelt ikke være noget problem at hjælpe eller være der for ens nære ven eller veninde, vis fx personen oplever dødsfald eller skilsmisse, og dermed har det dårligt og ikke trives.
Det er gratis at oprette en konto