Analyse af Leif Panduros roman 'De uanstændige'

Ovenstående emner omhandlende en ”unormal” teenagers frustrationer, tanker og lyst til at bryde ud fra den ramme af normer vi alle er undertrykte af, tager Leif Panduro op i romanen ”De uanstændige” der omhandler en strengt opdraget drengs fascination af naboens smukke og uregerlige tvillingepar. Men er disse tanker unormale? Eller er det blot, især datidens, men også nutidens normer, sat gennem generationer, der lader som om de ikke eksisterer? At seksuelle drifter er et tabu og at mennesker med andre tanker, andre lyster, er dårligt opdragede eller måske ligefrem uanstændige?

Bogen ”De uanstændige” er spækket med forskellige teknikker og virkemidler, hvilket bidrager til forståelsen, og tvinger læseren til at tænke og danne sine egne konklusioner. Et eksempel på dette er, at historien er fortalt i en personbundet tredjepersons fortæller, hvilket betyder at vi får meget af vide om hovedpersonen Thomas og hans holdninger, det er desuden også i hans synsvinkel, vi får historien fortalt i, hvilket vi ser på s.8 linje 20: ”Thomas’ syntes, at det var de smukkeste børn, han nogensinde havde set”. Forfatteren trækker dog nogle gange fortælleren ud af Thomas’ tanker, hvilket gør, at vi ikke altid ved, hvad han mener. Derudover kender vi ikke de andre personers tanker, men må selv analysere os frem til meningen, ud fra det de siger eller gør, og derved vækker det læserens nysgerrighed, og får denne til at fokusere på historien. Dette gør det dog også svært at skabe sig en mening om tvillingernes forhold til Thomas, og vi finder aldrig ud af, om Mick også er tiltrukket af ham, eller om Topsy er forelsket i Thomas. De forskellige teknikker der har betydning for historien er bl.a. kompositionen, som er en tilbageblikskomposition, altså at hele historien er afsluttet på fortælletidspunktet. Dog foregår den kronologisk, hvilket gør, at der ikke følger nogen forklaring med, i form af flashbacks, hvis der i løbet af handlingen bliver refereret til noget, der allerede ER sket. Historien springer dog frem i tiden ofte med skildring i et nyt kapitel, det er ikke et spring, man umiddelbart altid ligger mærke til, og det bliver heller ikke altid fortalt. Men udviklingen af personerne, og de små sætninger der fortæller, at Thomas er længere i sit liv end i forrige kapitel, er dog nok til, at læseren forstår skiftet. De tydelige skift kan f.eks. ses på side 115 linje 1:”det var nogle måneder senere”. Romanen foregår med store temposkift, alt efter hvad Leif Panduro har ønsket at få frem. Hovedsageligt foregår historien dog meget beskrivende, hvor Thomas beskriver hans fascination af tvillingerne så specifikt, at man tydeligt kan se dem for sig; s. 22 l. 18-20: ”hendes blanke krop med vanddråberne, der spillede i måneskinnet som juveler, de runde bryster, de buede lår”. Der hersker i dette citat ingen tvivl om, at Thomas har en ubeskrivelig lyst til Topsy. Fortsætter man på, side 49 linje 2-4, kan man se, at Thomas også har lyst til Mick. Forfatteren gør dog også meget brug af dialog, hvormed han sætter tempoet og skiftene gevaldigt op, og han giver sig ikke hen med bagateller, som at skrive hvem der siger hvad, men overlader det til læseren selv at finde hoved og hale i dette, hvilket nemt kan virke forvirrende, hvilket præcist er den følelse, læseren skal sidde med. Enkelte steder træder selve fortælleren/forfatteren tydeligt i kraft og kommer med forfatterkommentarer som bl.a. denne på s. 22, l. 15-17: ”og han var selvfølgelig alvorlig, for det var en alvorlig sag at sidde splitternøgen på en badebro sammen med en lige så nøgen ung pige, når man kun er 17 år”. Her træder forfatteren tydeligt ind i historien og tydeligøre, for læseren, at det virkelig ER en alvorlig sag, hvilket man måske ikke umiddelbart tænker videre over som læser, inden han fortæller det.